Endnu et forsøg på at genfortælle Jule Vernes klassiker

Denne nye version af Jorden rundt på 80 dage er nok en er de ringeste jeg har set. Allerede fra første sekund er man godt klar over, at det ikke er fordi, filmskaberne har haft de store kunstneriske aspirationer, da vi bliver introduceret til filmens udgave af Phileas Fogg, der her bare hedder Phileas – og bogstaveligt talt er en frø. Det er niveauet som filmen lægger fra land med, og meget mere dybsindig, opfindsom eller mindeværdig bliver den aldrig.

Det største problem med filmen er dog, at den ikke rigtig er nævneværdig. I dette hvor herrens år 2021 antager jeg, at Gud og hver en mand kender til Jules Vernes oprindelige eventyr, eller som minimum er stødt på fortællingen i en af de utallige variationer, der med stor frekvens er blevet udgivet hen over årene siden bogen udkom. Filmen her er mest af alt tiltænkt de yngste børn. Det kan ikke bare ses i form af fortællerammen med fabeldyrene, men historien udspiller sig også i så hæsblæsende et tempo, at det er som om, den næsten ikke kan vente med at være overstået.

© SF Studios

Den begår også den største fejltagelse en animationsfilm kan begå, i sine bestræbelser på at være underholdende, den er i konstant bevægelse. Med det mener jeg ikke blot, at handlingen er hæsblæsende, men bogstaveligt talt, at der hele tiden er noget i billedet, som er i bevægelse, i et forsøg på at fange ens opmærksomhed. Desværre har det bare den modsatte effekt, at når der hele tiden er bevægelse i billedet, så ender det med at blive en meget monoton filmoplevelse.

Der er ikke meget som lykkes i denne version af Jorden rundt på 80 dage, der vel kun kan anbefales, hvis du virkelig mangler noget underholdning i juleferien til de allermindste i familien.