Masser af dinosaur action

Det er tre år siden Jurassic World, og tiden er også gået i filmens univers. Øen, hvor dinosaurerne boede er tæt på et vulkanudbrud, der truer med at udrydde de forhistoriske væsener nok engang. Claire (Bryce Dallas Howard), vil dog ikke bare lade det ske, så med hjælp fra Owen (Chris Pratt), tager de del i en redningsaktion, der hurtigt viser sig ikke at være så enkel som de havde håbet.

De velkendte ansigter vender tilbage
Bryce Dallas Howard og Chris Pratt vender tilbage som karaktererne Claire og Owen fra den forrige Jurassic World. I deres første optræden var de temmelig endimensionelle, hvilket der forsøges at rode bod på her. Denne gang er det ikke deres arketype, som dikterer valgene de træffer, men i stedet deres følelser. Det fungerer fint, med tanke på hvilken film de optræder i, giver det dem en tilpas dybde. Uheldigvis, så får de samtidig også to sidekicks, som af uransagelige årsager er irriterende klichéfyldte, for slet ikke at tale om skurken, der er så karikeret, at han fremstår som en robot. Med andre ord, så er de tilbagevendende karakterer mere interessante, men resten er rystende intetsigende.

Når det kommer til historien, så er det den samme historie igen og igen. Det er historien om menneskeheden, der leger Gud og derfor ender med at betale prisen for deres hybris, ved at bliver maltrakteret af en T-Rex. Twistet denne gang er dyrerettighedsforkæmpere over for en række mennesker, der gerne vil købe dinosaurusser, men ingen af disse røgslør gør særlig meget for at skjule, at historien føles som en genudsendelse.

Reddet af spektaklet
Jurassic World: Fallen Kingdom fungerer bedst, ligesom den forrige film, når den er en filmisk rutsjebanetur. Det er spektaklet ved at se de forhistoriske dyr, som altid har været den helt store drivkraft tidligere, og det er ingen undtagelse her. Uden at afsløre for meget, så kan man godt regne ud, at når der er bliver snakket om en vulkan i historien, så skal den selvfølgelig også bruges, hvilket fører til den mest festlige og vilde action sekvens i hele filmen, og havde resten af filmen kunne holde momentum kørende efterfølgende ville den været næsten perfekt som rendyrket blockbusterunderholdning. Der er flere lignende sekvenser undervejs, men desværre så ender fokus med at være på en håndfuld uinteressante mennesker, i stedet for dinosaurerne, hvilket fører til en noget broget helhedsoplevelse.

Er dit største ønske imidlertid blot at se en række dinosaurusser på et kæmpebiograflærred, så bliver du godt tilfredsstillet her, og instruktør J.A. Bayonas rødder i gysergenren gør også, at enkelte scener besidder en uventet finesse. Der er dog intet mere under overfladen.