Månen over kirsebærtræerne

Kategori Biografen af - april 28, 2016
Månen over kirsebærtræerne

Et lille intimt drama.

4stars

I Månen over kirsebærtræerne, følger vi kokken Sentaro. Han er bestyrer af en lille bod, hvor han sælger de japanske pandekager ”dorayaki”. Sentaro er ikke ligefrem nogen social sommerfugl, så da den ældre dame, Tokue, ønsker at søge en stilling som hans medarbejde, er han hurtig til at afvise hende. Tokue giver dog ikke bare op, og det lykkes hende til at sidst at blive ansat, hvorefter de to sårede sjæle langsomt kommer hinanden ved.

Underspillet, men smuk.
Udgangspunktet lyder måske ikke som noget særligt. Mødet mellem den unge og gamle generation er blevet fortalt til ukendelighed, og ofte med et meget klart didaktisk budskab. Dette er imidlertid ikke tilfældet her.

I denne historie handler det ikke så meget om deres alder, som det handler om deres følelsesliv. Både Sentaro og Tokue er to vingeskudte væsner, der bare forsøger at overleve i et samfund, der ikke vil kendes ved deres skavanker. Sentaro er blevet placeret i madboden, som følge af hans blakkede fortid, imens Tokue er forkastet, på grund af hendes fysiske sygdom.

Og nu kunne man som kyniker sige, at bare fordi de er udstødte af samfundet, gør det dem ikke automatisk til elskværdige mennesker. For hvor mange film lader sig nøje med, at understrege under-dog livet hos sine karakterer, som prisværdigt i sig selv, lykkes det faktisk her at skabe to karakterer som man virkelig holder af.

Dette skyldes ikke mindst filmens rolige tempo, og underspillede skuespil, men også, at verden aldrig virker isoleret fra de to hovedkarakterer. Vi får lov til at se, hvordan ”normale” mennesker opfatter dem i mere end enkelte tilfælde, og det er virkelig smukt, hvordan de to ”tabere” får hjulpet en ensom pige ud af afgrunden.

Overspiller til sidst.
Når en film er så flot og gennemført, er det derfor ekstra ærgerligt, når historien taber momentum. I filmens sidste fjerde del, skifter den næsten karakterer. Alt bliver pludselig overspillet, og de følsomme øjeblikke bliver virkelig trukket ud i et åbenbart forsøg på at skabe voldsomme reaktioner hos tilskuerne. Det er selvfølgelig ikke en synd, at ville påvirke sit publikum, men det er ikke desto mindre synd, at filmen føler et behov for at overfortælle til sidst, når den har haft så stor succes med at underspille i resten af historien.

Månen over kirsebærtræerne er et lille, men fornemt og underspillet drama om to vidt forskellige ulykkelig skæbner, der krydser hinanden. Når man sætter disse to personligheder sammen dannes der sød musik, og jeg endte faktisk med at holde meget af denne historie om malplacerede mennesker i alle former og aldersgrupper – til trods for den mindre gode afslutning.

  • Release Date: 4/28/2016
Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.