Sort, med sort på.

Anders Thomas Jensen er en travl herre. Han er en oscarvindendeforfatter, skriver Susanne Biers manuskripter og så instruerer han også sine egne film. Alt dette arbejde har dog gjort, at han kun selv har fået lov til at instruere tre film hen over de sidste 15 år. Normalt ville det ikke være nogen stor synd eller rigtig ærgerligt, men faktum er, at Anders Thomas Jensen med sine film Blinkende lygter, De grønne slagter og Adams Æbler har været med til at lave særegne og sorte komedie, der ellers ikke bliver produceret i Danmark. Så skulle man ellers tro, at det seneste skud på stammen Mænd og høns ville være en uundgåelig triumf, men det er som om et eller andet er gået galt hen over årene.

Historien er lige så gakket og kugleskør som alle hans tidligere film. Vi følger to lidt mærkelige brødre. Den ene, spillet af Mads Mikkelsen, er en akavet ublufærdig person, der bare taler før han tænker, hvilket har ført til et lidt anspændt forhold til hans bror (David Dencik), der er en indelukket akademikertype, som prøver at intellektualisere og formåls-bestemme alt omkring sig. De er et umage par, der ikke rigtig vil kendes ved hinanden, ind til de en dag finder ud af, at de er adopteret, hvorefter de begiver sig ud for at finde deres far. Her møder de Søren Malling, Nicolas Bro og Lie Kaas, der viser sig at være deres ligeså skøre halvbrødre, og så gå resten af tiden ellers med at lære dem alle at kende.

Det er en mærkelig præmis for en film fuld af mærkelige mennesker, og selvom det ellers er den samme styrke som i Jensens tidligere film, så er det som om det ikke rigtig hænger sammen denne gang. Det er ganske vidst underholdende at se nogle af landets bedste skuespillere overspille og mishandle hinanden, men der er bare for langt imellem grinene, og så er der heller ikke noget egentligt budskab eller nogen god historie i filmen. Uden at afsløre for meget af handlingen, kan jeg godt fortælle, at der kommer en krølle hen mod slutningen, der giver filmens begivenheder en smule meningen, men derefter slutter filmen bare. Filmen når lige at løfte sløre for, hvad det egentlig handler om, hvorefter filmen fuldstændig skifter tone, hvorefter vi bliver spist af med en meget rosenrød slutning.

Mænd og høns leverer sort komik i samme stil som Anders Thomas Jensens tidligere film, hvilket i sig selv er godt, i et land, der er overbefolket med slapstick komikere. Det er bare virkelige ærgerligt, når det komiske eksperiment ikke lykkedes. På trods af de gode skuespillere, så er filmen ikke særlig morsom, og når historien ovenikøbet heller ikke er god, så bliver det svært at anbefale. Dette er selvfølgelig kun min mening, så hvis du kan se bort for den tynde historier, elsker sort humor og godt kan lide skuespillerne, så skal du nok få noget godt ud af Mænd og høns. 3/6