Magic Mike XXL

Kategori Biografen af - juli 02, 2015
Magic Mike XXL

Magic Mike lader virkelig the magic happen… I hvert fald på dansegulvet.

3stars

Efter tre årspause fra podiet vender den mandelige entertainer ”Magic Mike” tilbage til sit pack af stripper venner, som alle søger nye veje. Men først skal de have afsluttet deres tid i branchen med manér. De drager derfor afsted mod Myrtle Beach for at give kvinder i alle aldre en sidste smag på, hvordan livet, med en flot pumpet danser, kunne have været. På deres vej bliver de konfronteret både med fortiden og fremtiden. For hvilke muligheder har en mandelig stripper egentlig efter, at hans karriere slutter?

På trods af filmens noget trivielle handlingsforløb, med en gennemgående stemning af hjerter der skal følges, og kærligheder som skal findes… eller måske bare piger som skal ”nailes”, så må man tage hatten af for, at de fem gutter virkelig forstår at få farven frem i enhver kvindes (og nok også enhver mands) kinder. Og på den måde kan man sige, at det faktisk næsten er helt rart, at vi endelig får lidt mandelig nøgenhed… måske ikke helt på ”Shame” niveau, men lidt derhenad.

Der er ikke den store dybde i historien, men trods alt følger vi byens skæve eksistenser på en usædvanlig mission, i stedet for forretningsmænd i et internt magtspil.

Alt i alt må man sige, at Magic Mike er en underholdende, men lettere triviel film, som dog ophøjes af de flotte danse, og mange flotte kroppe – og i denne film er det endelig ikke bare bryster og numser vi ser på, men svedige sixpacks og små mande tangaer.

  • Release Date: 7/2/2015
Jeg har ikke umiddelbart en baggrund indenfor film, men har altid elsket at se film og leve mig ind i verdener, som ikke er mine egne. Især elsker jeg film, som skildrer skæve eksistenser, sort humor, dystre landskaber og politiske undertoner.
Kommentarer er lukket.