Mysteriet om Hr. Link

Kategori Biografen af - maj 30, 2019
Mysteriet om Hr. Link

Et klassisk eventyr

I Mysteriet om Hr. Link, følger vi den engelske opdagelsesrejsende Sir Lionel Frost. Selvom han er en vaskeægte adelsmand med fremskudt bryst og masser af overklasse arrogance, bliver han ikke taget seriøst af sine ligesindede. Det ændrer sig dog, da han møder Yetien, der gerne vil have ham til at eskortere sig over til sine artsfæller i Himalaya, eller fætre som Yetien selv kalder dem. Denne udfordring kan Frost selvfølgelig ikke sige nej til, 0g det bliver startskuddet på deres fælles eventyr.

Masser af personlighed
Ligesom Laikas forrige animationsfilm, Kubo – den modige samurai, er dette også en stop-motion film, hvor hver eneste gang man rykker rundt på fysiske figurer, tages der et billede, så det giver illusionen af, at de bevæger sig. Denne animationsform er helt unik og tidskrævende, men giver til gengæld film som denne og andre, et helt enestående udtryk.

Eventyret læner sig meget op ad Jules Verne og særligt Jorden rundt på 80 dage, lader til at have været en stor inspirationskilde, til filmens univers. Det betyder, at det er et klassisk MacGuffin eventyr, hvor vi bogstaveligt talt rejser på opdagelse, sammen med et ensemble af skøre personligheder, mest af alt for rejsens skyld, og ikke så meget med blik for destinationen. Karaktererne er også meget karikerede, men fulde af personlighed, så i modsætning til Laikas forrige, er stemningen meget mere let og børnevenlig.

Slagsiden er dog, at spændingen aldrig rigtig får lov til at udfolde sig. Det er mere en komedie, end det er et spændingsfyldt drama. Denne let fordøjelige tone og historie betyder også, at selvom kunstformen er flot, og karaktererne opfører sig meget underholdende, at filmen aldrig rigtig formår at hæve sig op over de skabeloner, den bygger på. Filmen er med andre ord, lidt for klassisk til sit eget bedste.

Mysteriet om Hr. Link, er en ganske underholdende eventyrfilm. Kunstformen stop-motion er stadig en fornøjelse at se blive vækket til live på det store lærred, og er man til et godt gammeldags eventyr, hvor det handler om rejsen, og skæve personligheder, der lærer at komme hinanden ved, og ikke så meget om at moralisere, vil man blive godt underholdt her. Der er dog ikke en stor nok dybde, til at gøre det til meget mere en klassisk fortælling, fortalt på underholdende vis.

  • Release Date: 5/30/2019
Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.