En gennemført actionfilm
Når man tænker på skuespilleren Bob Odenkirk, ledes de flestes tanker nok henimod humoristiske og skæve karakterer. Det er for eksempel hans sketchshow Mr. Show med comedypartneren David Cross, eller for de fleste nok som den slibrige advokat Saul Goodman i serien Breaking Bad. Det er dog nok de færreste, der vil tænke på den middelaldrende mand som en actionstjerne, og netop det image leger filmen Nobody med.
For til at starte med følger vi en ganske almindelig mand, Hutch, der lever et på alle måder trivielt liv. Han er familiefar i en klassisk kernefamilie, og som vi ser i den indledende montage, har han et ganske middelmådigt og monotont liv. Hans kedelige forstadsliv bliver dog vendt fuldstændig på hovedet, da familien bliver berøvet af nogen indbrudstyve. For selv om der er ikke sker det store, vækker hændelsen alligevel en fortrængt person inde i Hutch, som fører hertil den vilde actionfilm, som Nobody viser sig at være.
© UIP
Fuld af mindeværdige actionsekvenser
Uden at afsløre for meget, så eskalerer tingene meget hurtigt, og det på den fede måde. For selvom jeg aldrig nogensinde har tænkt på Bob Odenkirk, som en John Wick-lignende actionstjerne, så gør han det alligevel umådeligt godt. Der er masser af mindeværdige scene, men højdepunktet er helt klart en actionsekvens inden i en bus, hvor den langsomme opbygning til det uundgåelige slagsmål, er elegant orkestret og cinematisk opbygget. Filmen har også et gennemført og stilrent fortællesprog, der føres videre ind i actionscenen, som ikke bare består af helt vild action koreografi, som er brutal og fysisk krævende for vores protagonist, men som også gør begavet brug af kameraet og intense skuespilspræstationer, der alt sammen fører til en scene, som er virkelig svær at glemme. Desværre, fristes man næsten til at skrive, er dette den første store actionsekvens i filmen. Og fordi den er så god, har filmen svært ved at toppe den.
Herefter bliver der brugt lidt meget tid, på at etablere skurken og udbygge, hvad det er for en fortid Hutch har. Vi får selvfølgelig også en masse fede actionscener undervejs, hvor man virkelig kan mærke, hvor fysisk krævende de er at udføre, samtidig med, at det ser sejt ud. Særligt slutsekvensen er kreativ og underholdende, men det er stadig svært at toppe busslagsmålet, fordi det er så råt, hårdt og enkelt eksekveret. Det er selvfølgelig lidt at nit-picke, for det er et problem som de fleste actionfilm løber ind i, men ikke desto mindre synes jeg det er værd at bemærke, så man ikke forventer, at det hele går overgevind til sidst.
© UIP
En skuespiller som action helt
En anden meget positiv ting, ved at have en skuespiller som Bob Odenkirk i hovedrollen er, at han i modsætning til eksempelvis en Keanu Reeves, faktisk er en dygtig skuespiller. Det gør ham i stand til at højne selv de mest konventionelle narrative vendinger, og gøre en ellers meget klichefyldt karakter til sin egen. Og når det kommer til skuespillerne, er det også værd at fremhæve Christopher Lloyd, som altid er et kærligt gensyn, når han altså medvirker i en film. Også danske Connie Nielsen er med, men hendes rolle er i hele ordets forstand en birolle, så man skal ikke tro, at hun kommer til at spille den helt store rolle.
Nobody er en fed actionfilm, hvor Bob Odenkirk i en alder af 58 år, pludselig springer ud som actionstjerne. Han er overraskende god, ikke bare fordi at han kan bevæge sig og lære en actionkoreografi, men også fordi hans karakter har en sårbarhed, der gør ham lidt mere interessant, end alle de andre superhelte vi bliver fodret med i dag, der er usårlige på stort set alle måder. Fortællingen er meget enkel, men effektiv og spilletiden på godt 90 minutter er helt perfekt. Historien hænger sammen, men det er samarbejdet mellem stuntteamet og skuespillerne, der gør filmen mindeværdig, og en, som jeg helt klart vil se frem til at gense i biografen.
