En så stor solstrålehistorie, at fortællingen bliver uden kant.

I Noma: My Perfect Storm følger vi den danske stjernekok og medstifter af Noma – René Redzepi. Folkene bag har fulgt René i nogle år, og har været med til lidt af hvert. De var med, da det gik godt og de vandt prisen for verdens bedste restaurant, men også da det gik mindre godt efter en række gæster blev syge. Restauranten er dog ikke det interessante i dokumentaren, der bruger det meste af sin tid på af følge Redzepi, der har makedonske rødder.

Han er en rimelig rapkæftet person, og helt klart en dokumentar værd, alene af den grund, at han er en sindssyg dygtig og visioner kok, og så det finurlige faktum, at han har været med til at definere den danske madkultur, selvom han ofte ikke bliver anerkendt som dansker på gaden. Det kunne have været en højaktuel dokumentar, hvis den virkelig havde turde at fokusere fuldt ud på René, men i stedet ender fokus med at handle om den store succeshistorie danske Noma virkelig er, og så bliver alt det besværlig henvist til sidelinjen.

Ikke nogen dramatisk historie.
Dokumentaren lider dog hovedsageligt under den enkle dramaturgiske problemstilling, at det simpelthen går for godt – både på og uden for restauranten. Restauranten bliver ramt af en mindre skandale, da flere gæster bliver madforgiftet, men det ender trods alt ikke værre end, at Noma ”kun” bliver verdens næstbedste spisested, hvorefter de næste år får rettet op på den fejltagelse og bliver nummer et igen.

Selv det klassiske hierarkiske køkkenmiljø, der indbyder til konflikter, er slet ikke så voldsomt som man kunne være ledt til at tro. René bliver ganske vidst sur, når hans ansatte ikke gør deres arbejde ordentlig, og hæver stemmen, men så er det heller ikke værre end, at de alle er hurtigt op på hesten igen. Det er en mærkelig ting at kritisere, men de fungerer simpelthen for godt på restauranten, og selvom det er godt i virkeligheden, skaber det ikke noget drive eller engagement i dokumentaren.

Noma: My Perfect Storm, er en interessant dokumentar for madelskere og et respektfuldt portræt af ophavsmanden René Redzepi, men så heller ikke mere. Det er et sjældent ægte dansk heltekvad, men det er så stor en solstrålehistorie, at filmskaberne har svært ved at finde den egentlige konflikt, og derfor ender filmen med at lade René forklare sin filosofi, i stedet for at forsøge og engagere seeren, og vise nye sider af historien.