Filmlounge – Ny streamingtjeneste med film på hjertet

Kategori Nyheder af - oktober 26, 2017
Filmlounge – Ny streamingtjeneste med film på hjertet

”Jeg har en drøm om at gøre de fantastiske filmperler brede. Og det er muligt.”

– Pernille Munk Skydsgaard, Filmlounge

Til november 2017 lanceres en helt ny streamingtjeneste fyldt med kvalitetsfilm. Visionen bag tjenesten er bl.a. at: “gøre kvalitetsfilm og film med stærk kulturel og kunstnerisk værdi lettilgængelige i Danmark“.

Tjenesten vil have over 200 danske og internationale spillefilm.

Det bliver spændene om Filmlounge kan konkurrere mod de allerede etablerede streamingtjenester i Danmark. Men med et fokus på kvalitetsfilm fra både ind – og udland lover det i al fald godt for os filmelskere. Det har i den grad manglet, at få fokus på film med større værdi og indhold end blot ren underholdning.

Folkene bag Filmlounge skriver ydermere:

Hos ’Filmlounge’ findes både nye film og ældre klassikere, og her bestræbes på også at tilbyde anderledes og spændende film, som kan være svære at finde på andre platforme. Det er nemlig en fælles passion for de smalle, de skæve og de stærke film, der har givet anledning til at søsætte ’Filmlounge’ som en moderne streamingtjeneste, der vil være nettets svar på en arthouse-cinema.

Alt i alt glæder vi os meget til at opleve den nye streamingtjeneste Filmlounge til november.

Læs mere her.

Jeg har ikke umiddelbart en baggrund indenfor film, men har altid elsket at se film og leve mig ind i verdener, som ikke er mine egne. Især elsker jeg film, som skildrer skæve eksistenser, sort humor, dystre landskaber og politiske undertoner.
Kommentarer er lukket.