Dune: Del 2

Filmskaberen Denis Villeneuve har allerede slået sit navn fast som en instruktør, der ikke lefler for publikum eller industrien. Hans tidligere film Arrival og Blade Runner 2049 er begge værker, der insisterer på et tempo, der tvinger sit publikum til at overgive sig til det skabte univers og et hypnotisk billedsprog. Det bliver dog aldrig på bekostning af historien, men en balance, hvor stemningen, i sin skabte helhed, skal fylde lige så meget som hovedpersonen og fremdriften af fortællingen. Selve den æstetiske del af filmhåndværket har vel altid fyldt lige så meget som selve plottet, men alligevel opleves det mere og mere som om, at det bliver til en nedprioritering i det store samlebånd. Ofte, fordi der er for mange med indflydelse på produktet, der skal have en mening, som de egentligt ikke er kvalificerede til at have…