Paper Towns

Kategori Biografen skrevet af - juli 23, 2015
Paper Towns

En film om byer af papir, ægte kærlighed og lysten til at blive væk.

4stars

Som barn oplever drengen Quentin, eller Q, et mirakel: en mystisk og eventyrlig pige – MARGO – flytter ind i huset over for hans, og et venskab opstår mellem dem. I mange år leger de to sammen, men en dag finder de, på en cykeltur, en død mand i en park.

Denne hændelse fører børnene i hver deres retning. Margo vokser op og forbliver et mysterium og lukker sig ind i sig selv – med forsvindingsnumre og natlige udflugter. Q derimod slår sig ned i bøgernes verden, og lader sig omfavne og forsvinde ind i skolesystemet.

På den måde vokser de to karakterer op og bliver hinandens modsætninger. Men Q glemmer aldrig Margo, og hans forelskelse bliver kun større og stærkere og mere virkelig, da hun en dag – efter mange år, igen sidder i hans vindueskarm og vil have ham med på nattevandring. Det er en vidunderlig nat, men dagen efter er Margo forsvundet.

Igennem filmen følger vi nu Q og hans jagt efter Margo. Vi introduceres til nogen sjove, men lettere ensidige og genkendelige karakterer igennem filmen. For eksempel den ene af Q’s to bedste venner: Radar, som agerer den lettere nervøse matematiske type – som tit forefindes i sådanne tremands venskaber. Hvis du har set en romantisk komedie, så har du helt sikkert støt på disse endimensionelle biroller.

Men trods det meget kliche-agtige plot, og genkendelige karaktertyper. Så formår Paper Towns stadig at bidrage med noget nyt og lidt mere interessant end så mange andre ”High School – kærligheds” film. Cara Delevingne giver, i rollen som Margo, filmen et tvist – for hun ser ikke ud som enhver anden skuespillerinde, men har noget råt over sig, som spiller godt sammen med karakterens flossede kanter. Og så kan man bare ikke lade være med, at lade sig rive med af nattens luner og et kig ud over papir byens blinkende lys.

Paper Towns får fire stjerner, en for historien som måske ligner så mange andre – men som alligevel kommer med nogle dejlige overraskelser, en for alle teenagepigernes hvin og hyl i biografen under filmen, en for den altid dejlige morale om, at man skal tage væk for rigtig at kunne finde sig selv, og til sidst en stjerne for et dejligt dragende kig ud over papir byerne.

Jeg har ikke umiddelbart en baggrund indenfor film, men har altid elsket at se film og leve mig ind i verdener, som ikke er mine egne. Især elsker jeg film, som skildrer skæve eksistenser, sort humor, dystre landskaber og politiske undertoner.
Kommentar er lukket.