Point Break

Kategori Biografen af - december 25, 2015
Point Break

En film der så gerne vil innovere, men som bare ikke kan.

2stars

Det er svært at finde et andet sted at starte med beskrivelsen af den nye Point Break end at tone rent flag og kalde den for mislykket. Den vil så gerne puste nyt liv i den gamle thriller, men filmskaberne har bare ikke evner til at løfte opgaven. Misforstå mig ikke der er gode takter undervejs, men decideret god og underholdende bliver den aldrig. Det første af filmens problemer begynder med historien.

Ozakis otte vovestykker.
I stedet for at følge den oprindelige film, der var en simpel undercover historie, har filmskaberne bag den nye besluttet sig for at gøre filmen “spirituel”. Dette udmunder sig ved, at forbryderne, anført af Bodhi, nu er ekstrem atleter, der er på en mission for at opnår en større åndelig indsigt og kontakt med Jorden. De skal dog betale mere tilbage end de får og, derfor må de som en moderne Robin Hood tage fra de rige og give til de fattige.

Det lyder selvfølgelig mere interessant end den originale, men det store problem bliver imidlertid, at forbryderne i udgangspunktet bliver for sympatiske, når man tænker på, at vores hovedkarakter er den dristige Johnny Utah, der skal infiltrere dem for FBI. Derfor har filmskaberne valgt at ødelægge denne anderledes idé ved, at gøre Bodhi og hans slæng ikke bare usympatiske, men også spillet underligt ringe af skuespillerne. Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at præmissen mest af alt er en undskyldning for at udføre en række vovestykker, men det hjælper selvfølgelig, at vovestykkerne uden tvivl er det bedste ved filmen.

Flotte landskabsbilleder.
For selvom der er mange mangler med historien og skuespillet, så kan man ikke benægte, at der bliver skabt en flot kulisse. Vi får også lov til at rejse vidt omkring, og ser alt fra snehvide pister til frodige jungler og den tørre savanne, men ligesom med historien er folkene bag bare ikke dygtige nok til at fuldende deres gode ide. For på trods af denne ramme bliver det aldrig virkelig medrivende og intenst, når man ikke holder af karakterne, der sætter livet på spil.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så kan man ikke komme uden om, at den nye Point Break bare ikke er noget særligt. Bevares, der er flotte landskabsbilleder hele vejen igennem og vovestykkerne er veludført omend aldrig særligt medrivende. Alt dette er tilforladeligt, men det er den ikke eksisterende historie og det underligt hæmmede skuespil, der gør, at man aldrig rigtig bliver engageret.

  • Release Date: 12/25/2015
Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.