Vinderen af Nordisk Råds Filmpris 2017

Kategori Pressemeddelelser af - november 03, 2017
Vinderen af Nordisk Råds Filmpris 2017

Modtageren af Nordisk Råds Filmpris 2017

I år blev det den finske instruktør og manuskriptforfatter Selma Vilhunen samt producerne Kaarle Aho og Kai Nordberg der fik Nordisk Råds Filmpris for filmen Little Wing.

Efter verdens premieren på Toronto Film Festival i 2016 gik prisen, som er en af mest eftertragtede i Nordeuropa, til den debuterede instruktør Selma Vilhunen. Hertil følger også 350.000 kr. som deles mellem producerne, instruktør og manuskriptforfatteren. Det er nemlig vigtigt at understrege betydningen af samarbejdet mellem de forskellige folk, som alle har været en del af at skabe filmen.

Begrundelsen for valget af Little Wing blev af juryen blandt andet beskrevet således:

”På intelligent vis leger hun med den typiske fremstilling af piger og unge kvinder i film, og hver gang publikum fornemmer og forventer en trussel mod hovedkarakteren, Varpu, lader Vilhunen hende styre uden om klichéerne, både bogstaveligt og i overført betydning. Varpu er en sød og dygtig pige, som strejfer omkring i en verden, hvor karaktererne får lov til at være rigtige mennesker med gode og dårlige sider, og hvor deres omgivelser udgør en kulisse men aldrig bliver et tema. I LITTLE WING har juryen fundet øjeblikke af ren energi og filmisk storhed, og vi vil gerne se mere”.

Fakta om instruktøren:

Selma Vilhunen (f.1976) er tidligere Oscarnomineret instruktør/manuskriptforfatter af fiktions- og dokumentarfilm bosiddende i Helsinki, hvor hun har etableret produktionsselskabet Tuffi Films. Vilhunens tidligere dokumentarfilm HOBBYHORSE REVOLUTION om den finske teenage-subkultur havde verdenspremiere på filmfestivalen i Tampere i 2017, hvor den vandt to priser, heriblandt hovedprisen. Instruktørens næste spillefilm STUPID YOUNG HEART, får premiere næste år i Finland.

Fakta om Nordisk Råds Filmpris:

Nordisk Råds Filmpris, som i år uddeles for 14. gang, er en pris som bedst måler sig med store anerkendte prestigefyldte priser uden for Norden. Sidste års vinder var norske Joachim Trier med filmen LOUNDER THAN BOMBS.

Jeg har ikke umiddelbart en baggrund indenfor film, men har altid elsket at se film og leve mig ind i verdener, som ikke er mine egne. Især elsker jeg film, som skildrer skæve eksistenser, sort humor, dystre landskaber og politiske undertoner.
Kommentarer er lukket.