Prøven

Kategori Biografen skrevet af - maj 11, 2017
Prøven

Et stærk karakterdrevent drama

Med filmen ’Bacalaureat’ (På dansk ’Prøven’), er manden bag ’4 luni, 3 saptamâni si 2 zile’, rumænske Cristian Mungiu, tilbage med en ny film, som sidste år vandt ham prisen for bedste instruktør i Cannes.

I filmen følger vi lægen Romeo, som har opdraget sin datter, Eliza, til at hun skal flytte til vesten for at studere, så snart hun er færdig med skolen. Eliza har fået et stipendium til Cambridge, og mangler kun at bestå sine sidste eksaminer, da hun bliver voldeligt overfaldet, og efterfølgende er så påvirket af oplevelsen, at det ikke er sikkert at hun kan bestå disse eksaminer. Romeo gør derefter alt hvad han kan for at sikre sig at hans datter stadig kan rejse, men han finder det moralsk svært at få gjort det rigtige i et land, hvor størstedelen af systemet er korrupt.

Først og fremmest skal det nævnes at ’Bacalaureat’ er en virkelig menneskelig film. Filmen dvæler ved sine karakterer, og er ikke bange for at bruge det meste af spilletiden på at vise dem som det de er – nemlig mennesker – fremfor at drive plottet frem. Dette kommer især til udtryk via den utrolig flotte cinematografi. Der gives god tid til hver enkelt scene i filmen, som alle bliver filmet håndholdt i ét take. Kameraet forstå at holde fokusset på karaktererne, og derfor ser man at det hele tiden klæber sig til kroppen af Romeo og dem han interagerer med, uden at spilde tiden på at vise omgivelserne, eller de ting, der eventuelt bliver peget på. Dette gør at man fuldstændig drages ind i de tanker og følelser, man oplever karaktererne have.

Dybe emner og menneskelige følelser
Karaktererne vægtes meget tungt i ’Bacalaureat’. På trods af et plot som involverer store emner såsom voldeligt overgreb, korruption og seksuelle affærer, så er det det helt intime drama imellem karaktererne, som uden de store armbevægelser skaber en intens of medrivende oplevelse. Dette hjælpes ikke mindst på vej af det solide skuespil, med Adrian Titieni i spidsen i rollen som Romeo. Romeo er filmens overskyggende hovedrolle, og er med i hver enkelt scene, og Titieni formår på en subtil og troværdig måde at udtrykke de store følelser som Romeo oplever filmen igennem. Også i rollen som Eliza imponerer Maria-Victoria Dragus som den godhjertede unge kvinde, der har været udsat for noget forfærdeligt.

Filmen stiller en masse spørgsmål, og man får som tilskuer ikke nødvendigvis svar på alle, hvilket sikkert vil irritere nogle. Dette gælder dog ikke undertegnede, for i løbet af filmen bliver det klart at svarene på plottrådende ikke er vigtige for filmen, men det er derimod de følelser, som plotrådende skaber hos karaktererne. Filmen går i dybden med, og udforsker, tunge emner, men det er alt sammen i forhold til hvordan man som menneske kan reagere på disse emner. Filmens temaer omhandler menneskelige ting, såsom: rigtigt vs. forkert, familieforhold, forventningspres, kærlighed og eksistentialistiske tanker om hvordan man vil være som menneske. Man oplever karaktererne have store overvejelser, moralske skrupler, ømme samtaler eller skænderier over alle disse ting, uden at det bliver alt for udtalt eller følelsesladet, men i stedet ligger under overfladen og lurer. På den måde tilføjes der en dybde og kompleksitet i dialogen mellem karaktererne.

’Bacalaureat’ rammer en kompleks menneskelig nerve, og formår uden de store armbevægelser at skabe et intenst drama, hvilket blandt andet bliver hjulpet på vej af en imponerende cinematografi og stærkt skuespil. Det stille tempo og de manglende klare svar på nogle spørgsmål, gør måske at filmen ikke vil falde i alles smag, men personligt fandt jeg den både medrivende og dyb.

Kommentar er lukket.