Robin Hood i et moderne perspektiv

Robin Hood er endnu engang tilbage på det store lærred. Denne gang er det i en mere moderne udgave. Væk er den historiske korrekthed, der i stedet er erstattet med læderjakker, moderne krigsførelse og en cool lille John portrætteret af Jamie Foxx, der fører an i forvandlingen af adelsmanden Robin Loxley til den hætteklædte helte. Det er dog ikke alt, der er forandret, for det foregår stadig i Nottingham, sheriffen er stadig ond, og det handler selvfølgelig stadig om at stjæle fra de rige og give til de fattige.

En kæk Robin
Taron Egerton er velvalgt i den tidløse rolle som selvtægtsmanden, der gjorde hætten populær. Han besidder en drenget charme, er tilpas uskyldig og så lykkes det ham (for det meste) at sælge de til tider gumpetunge replikker, der følger med, når man laver en film, hvor en mand med en bue kan gøre verden til et mere retfærdigt sted. Han gør dog hvad han kan, og havde resten af filmskabernes valg været lige så gode, ville det hele nok være gået godt. Desværre er der ikke så meget andet i filmen, der fungerer efter hensigten.

Af uransagelige årsager, har instruktør Otto Bathurst valgt at modernisere historien. Ikke ved at lade den udspille sig i nutiden, for vi befinder os stadig i 1300-tallet, men ved at smelte moderne problemstillinger og moderne mennesker ind i tidsperioden.

Det betyder, at selvom pistolen stadig ikke er opfundet, feminismen slet ikke var blevet italesat og global krigsførelse slet ikke kunne lade sig gøre på samme måde som i dag, så spiller alle disse elementer en store rolle i filmen. Eksempelvis bliver Robin sendt afsted på et korstog, men krigsscenerne ligner mere noget fra Afghanistan, med luftangreb og fuldautomatiske våben, og meget bedre er portrætteringen af hjemlandet heller ikke.

Ben Mendelsohn er denne udgaves sherif. Han er meget endimensionelt skrevet, og Mendelsohn spiller i forlængelse heraf tilpas overdrevent og ekstremt ond til, at han i det mindste er underholdende. Det samme kan man dog ikke sige om resten af ensemblet, som enten ser ud som om de ligge har fået makeuppen smidt i ansigtet, eller bare ikke er aktive nok til at efterlade noget indtryk.

Alt i alt er Robin Hood, meget ligesom de andre fejlslagende forsøg, vi har været vidne til gennem årene. Der er masser af action, og et par enkelte af dem er også ganske underholdende, men det hele er så absurd, sjusket og klichefyldt fortalt, at intet springer en i øjnene. Taron Egerton er god i rollen, men kan ikke bære filmen alene.