Seks film som skal ses til CPH:DOX

Kategori CPH DOX, Nyheder af - marts 22, 2022
Seks film som skal ses til CPH:DOX

I morgen starter CPH:DOX og med mere end 200 film på programmet, kan det være noget overvældende overhovedet at give sig for at udvælge nogle at se. Derfor har vi her på redaktionen udvalgt seks film, som af forskellige grunde, kunne være værd at kaste sit blik på.


The Territory
Industrialiseringen bliver udfordret i denne dokumentar, hvor vi befinder os i den brasilianske regnskov og oplever kampen mellem det oprindelige folk i Uru-eu-wau-wau stammen, og landmændnede, der langsomt men sikkert inddrager deres ellers fredede territorie. De indfødte har dog ikke tænkt sige at give op, så den unge leder Bitate tager med kameraet i hånden som sit eneste våben, kampen op mod overmagten og sætter sit liv på spil for at standse ryddelsen af naturen og sin stammen, før det er for sent.

Kaptajnens hjerte
Faderrollen bliver tager under kærlig behandling i instruktør Simons Bangs personlige film, hvor han gennem arkivoptagelser har skabt en flot animationsfilm, der fortæller historien om hans bedstefar, der ikke bare var en gammeldags skibskaptajn, men også noget af en tyran, hvis adfærd har haft efterdønninger i over flere generationer.

Name of the Game
Et unikt indblik i ikke bare politik, men også i effekten af hashtagget og siden folkebevægelsen, #metoo, i dette portræt af den tidligere norske toppolitiker Trond Giske. Som kronprinsen i Arbejderpartiet lå han lunt i svinget til at blive til at blive statsminister i Norge, men det satte en #metoo-sag en endegyldig stopper for, eller gjorde den? Håvard Bustnes har været helt tæt på Giskes comeback turne og afdækker ikke bare de betændte magtkampe i medierne og i politik, men stiller også spørgsmålstegn ved validitet ved hans egen film i denne opbrudstid, hvor vi nok burde fokusere mere på ofrene, end den faldende stjerne.

Karaoke Paradise
I den lidt mere opløftende ende finder vi Einari Paakkanens dokumentar om Evi, der som garvet karaokeværtinde, hver eneste nat pakker sit karaokeudstyr og kører flere hundrede kilometer gennem Finlands landsker for at mødes med mennesker, der gennem den bemærkelsesværdige selskabsleg, får bearbejdet kærlighed og tab gennem sang. Det er en noget finurlig fortælling, om en lidt anden side af Finland, end den man ser i medierne og en hyldest til karaoke.

A House Made of Splinters
Det bliver ikke mere aktuelt end Simon Lereng Wilmonts nyeste dokumentar, der tager hos med til den østlige del af Ukraine, helt tæt på grænsen til Rusland. Her driver en gruppe kvinder et børnehjem, hvor børn, hvis hjem er blevet ødelagt af alt lige fra vold, alkohol og fattigdom, får lov til at bo her i en periode, indtil der bliver truffet en beslutning om, hvorvidt de skal videre i systemet eller kan få lov til at flytte tilbage hjem. Det er en stærk film, og helt klart en must-see på festivalen, med tanke på hvor fantastisk Wilmonts forrige film var.

Outside
I forlængelsen heraf, slutter vores anbefalinger med denne dokumentar, der henover syv år følger gadedrengen Roma, der som blot 13-årige i 2014 løber rundt i Kyivs gader og kæmper for revolutionen i Ukraine. Han bliver nærmest en frontfigur for oprørsbevægelsen, men bag den frygtløse facade gemmer der sig en svigtet dreng, som så mange andre fra et børnehjem. Fem år senere fylder han 18 år og må endegyldigt klare sig selv, mens spørgsmålet, der hænger over ham og filmen er, om han kan finde en mening med tilværelsen, eller om den voldsomme opvækst har formet hans skæbne for altid.


CPH:DOX kører et fysisk program fra den 23. marts til den 3. april, mens doxonlines streamingtilbud er åbent fra den 1. til 10. april.

Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.