Spioner på missioner

Kategori Biografen skrevet af - februar 06, 2020
Spioner på missioner

En gennemført familiefilm

I animationsfilmen med det mundrette navn, Spioner på missioner, møder vi verdens cooleste spion Lance Sterling (på engelsk spillet af Will Smith), og den lidt for nørdede opfinder Walter. De har ikke rigtig noget til fælles, men da Lance bliver anklaget for at have forrådt agenturet, ender han med at bede Walter om hjælp, der dog ved et uheld, kommer til at forvandle ham til en due. Denne lille komplikation tvinger det umage par til at samarbejde, for superskurken Killian er i klassisk bond-stil, i gang med en nederdrægtig plan, og makkerparret, er de eneste, som kan stoppe ham.

To sider af samme sag
Den bedste måde at indkapsle Spioner på missioner på er, at alt er ekstremt todimensionelt. Hvad end det er skurken, som kun er blevet ond på grund af én tragedie, superagenten Lance Sterling, der skal lære én meget åbenlys morale, der peger i den modsatte retning af hans nuværende verdenssyn, eller den nørdede Walter, der har et seriøst underskud på selvværdskontoen. Konflikterne er så ligetil, og karakterudviklingen så let at regne ud, at forudsigelig ville være at underdrive, hvor let gennemskueligt det hele er.

På den måde fremstår manuskriptet meget forældet, i sin binære tankegang. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange moralen bliver gentaget i form af floskler som, ”Jeg arbejder alene”, ”Du er mærkelig”, og ikke mindst ”Man må ikke slå ihjel”. Disse udsagn er enkle og forståelige springbræt for et mere nuanceret og relevant budskab uden, at man behøver frygte, at de mindste ikke kan følge med. Risikoen for at tabe de mindste, har dog vægtet tungest, så vi når aldrig ud over dette metaforiske springbræt.

Formidabel slapstick komik
Utroligt er det dog, hvor meget man kan få ud af konceptet: En mand bliver til en due. Blue Sky Studios er nok mest kendt for deres Ice Age-film, og det kan virkelig ses i det utal af opfindsomme slapstick scenarier, som udspiller sig på skærmen. Ingen karakterer, selv den cool og selvsikre Lance Sterling, kan vige sig sikker fra komiske situationer. Bedst er det dog helt klart, da Sterling får et slæng af mærkværdige duer på slæb, for så går hele filmen virkelig ”due-amok”.

Der bliver også flirtet med interessante idéer, som konsekvenserne af James Bonds brutale måde at løse problemer, og de andre, større og mere vidtrækkende konsekvenser denne hårdt-mod-hårdt metode har, når målet er at gøre verden til et bedre sted. Men det forbliver aldrig mere end en idé, der udmunder sig i en meget forceret enetale.

Spioner på missioner er ikke nogen innovativ animationsfilm, det er den ganske enkelt for… enkel til at være. Til gengæld er persongalleriet så tydeligt tegnet, at alle personer, selv de andre farverige duer, har en klar personlighed. Man skal ikke underkende værdien af at kunne få folk til at grine, og selvom det ikke ligefrem er intellektuelt stimulerende, kunne jeg ikke lade være med at grine højlydt flere gange undervejs, af de opfindsomme actionsekvenser. Man skal nok ikke forvente det helt store, men som en god lille familiefilm, passer den helt fint ind i vinterferien.

Avatar
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.

Efterlad en kommentar her