Star Wars: The Force Awakens slår alle rekorder

Kategori Nyheder af - januar 05, 2016
Star Wars: The Force Awakens slår alle rekorder

Det kommer nok ikke som nogen stor overraskelse, men den længe ventede Star Wars film, The Force Awakens, der også er blevet godt modtaget af kritikerne, inklusiv os selv, har oplevet en ualmindelig stor succes. Lige for tiden er den ved at slå alle amerikanske rekorder, og er officielt, fra i dag af, den mest indbringende film i USA (750 mio. $). Den titel tilhørte før Avatar (749 mio $).

 
Som om det ikke er nok, ser det også ud som om det bliver den eneste film, der ikke er produceret af James Cameron, som får held med at tjene hele ufattelige 2 milliarder dollars på verdensplan.

I Danmark har filmen også haft held med at slå rekorden for den største 5-dages åbning i det ganske land, med noget mere beskedne 28 millioner kroner. Dette er til trods for, at James Bond ellers altid har været den mest populære filmserie i Danmark.

Jeg er i hvert fald glad på filmens vegne og glæder mig til at se, hvad folkene fra Lucasfilm finder på at lave i de næste film, fra en galakse langt, langt væk.

Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.