Steve Jobs

Kategori Biografen skrevet af - januar 21, 2016
Steve Jobs

Et overraskende indsigtsfuldt portræt af mennesket Steve Jobs med verdensklasseskuespil.

5stars

Meget er blevet sagt og ment om Apple gennem årene og i særdeleshed Steve Jobs. Manden er om nogen blevet synonym med hele computerrevolutionen, og den brugervenlighed, der kendetegner medieprodukter i dag. Ofte bliver han betegnet som noget nær en legende, men han var stadig en mand, og netop mennesket Steve Jobs er en historie, som viser sig at være overraskende god.

Historien i centrum.
I en noget atypisk stil følger vi ikke hele Steve Jobs liv, men derimod tre særligt udvalgte begivenheder, og det drama, der eksisterer bag kulissen. Det er henholdsvis lanceringen af Macintosh i 1984, Steve Jobs’ konkurrerende maskine NEXT i 1988, og endelig lanceringen af iMac i 1998, der skulle vise sig at være starten på den bølge, der fortsatte helt op til hans død.

Ved at fortælle historien på denne måde bliver alt det overflødige skåret fra, så vi slipper for ligegyldige scener, som da Jobs første gange lærte at cykle, eller fik sin første computer. Vi oplever mennesket, og får fortalt lige præcis nok til, at man selv kan lægge to og to sammen, men uden, at det på noget tidspunkt bliver uigennemskueligt. Tillæg så dette, at Aaron Sorkin har skrevet manuskriptet, og så kommer det måske ikke som nogen overraskelse, at alle personerne har noget på hjerte og er i stand til at ytre sig mere end overbevisende. Derved bliver alle karaktererne relevante, i stedet for statister i Steve Jobs showet.

Dette kunne have været en kreativ brøler, men viser sig at være noget af en genistreg. Filmen kunne så let have endt som et glorificeret portræt af myten, men i stedet får vi på begavet vis et dybere indblik i, hvilke dæmoner, der har drevet mennesket, faren og entreprenøren.

Førsteklassesskuespil.
Der er dog ingen tvivl om, at den stærkeste force er skuespillerne. Fassbender er bare god, og leverer helt klart en Oscarværdig præstationen. Han tilfører så meget indebrændthed og forståelig vrede til den ellers ud ad til arrogante skikkelse, at man ender med helt og have medlidenhed med manden. Han ligner måske ikke Jobs, men spiller ham til perfektion, og udnytter deres manglende lighed til ikke at blive en parodi, modsat andre.

Det er også uden tvivl en stor hjælp, at være omringet af andre talentfulde skuespillere, der alle er helt perfekt castet til deres roller. På den måde ender man med en fængslende fortælling, selvom den på papiret mest af alt ligner et stykke teater.

For kameraarbejdet er ikke noget ekstraordinært, da fokus er på skuespillet. Historien er i centrum, og det er i relationerne mellem menneskerne, at den fortælles, ikke ved hjælp af smarte filmtricks. Når det så er sagt, så bliver der stadig leget med billedet. I hver af de tre begivenheder, 1984, 1988 og 1998, er der brugt tre forskellige kameraer. Vi starter med 16mm, derefter 35mm og til sidst er det et moderne digitalkamera. På den måde rejser billedet også med tiden, og det er en lækker lille visuel detalje, der ganske vist ikke tager fokus væk fra historien.

Inden filmen havde jeg ikke de største forventninger, da jeg aldrig har været en Apple-groupie, men Steve Jobs gør det næsten umulige, den fortæller på medrivende vis om mennesket Steve Jobs. Man keder sig aldrig og skuespillet er i verdensklasse, anført af Michael Fassbender. Så er man allerede fan af Jobs vil man få et indsigtsfuldt blik af manden, mens det for alle os andre er en noget nær perfekt introduktion til mennesket, og hvad han unægteligt har bidraget med til verden.

Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentar er lukket.