En refleksion af kvinders fortsatte kamp for frigørelse, med en al for lang spilletid.

Sunset Song er en rolig og eftertænksom film, der gerne vil vise, hvor anderledes livet var for blot 100 år siden. Fortællingen udspiller sig ud på landet i Skotland i årene inden første verdenskrig. Her følger vi den unge kvinde Chris, der bor sammen med sin familie på en gård, hvor tiden virkelig går langsomt. Tiden og samfundet er også helt anderledes. Selvom hun er en meget uafhængig kvinde, så eksisterer der en masse problemer, blot på grund af hendes køn, hvilket bliver visuelt repræsenteret i hendes dominerende far.

I starten er hun en selvstændig og begavet kvinde, der styrer mod fremtiden med sit gåpåmod og drømme, da hun bruger al sin på tid på at uddanne sig til lærer. Dette forsvinder dog hurtigt, da moderen tager sit eget liv, hvorefter Chris langsomt ender med at opgive drømmene og overtage gården. Sådan forløber hele Chris’ liv, og selvom der er enkelte lyspunkter undervejs, så bliver hendes liv hele tiden tynget af den tid hun lever i.

Al for langtrukken.
Med sådan en tragisk (og lang historie), er det utrolig vigtigt, at skuespillet er helt i top, for det er trods alt skuespillerne, vi skal tilbringe vores tid i selskab med, og der er ikke meget andet end flotte landskabsbilleder at læne sig op ad. Derfor er det endnu mere skuffende, når det, som her, ikke fungerer. Publikum bliver hele tiden holdt i en armslængde fra personerne. Der bliver ellers ikke sparet på tiden. Med en spilletid på 135 minutter er der rigeligt med tid til at komme i dybden med alle karaktererne, men i stedet for at bruge tiden på at skabe nuancerede og troværdige karakterer, så bruges det meste af tiden på at vise, hvor gode skuespillerne er til at spille, og på, at Chris, gennem en voice-over, forklarer sine tanker. Det er lidt en falliterklæring, at man i et kammerspil som dette er nødsaget til at anvende en fortæller, for at publikum kan forstå, hvad der foregår.

Sunset Song, er en meget troværdig fortælling om de tragiske liv, der eksisterede for blot 100 år siden. Meget har forandret sig på den korte tid, og filmen gør et fornemt arbejde med at skildre de forskelle, der eksisterede, og som stadig kan findes i lidt mere afdæmpet grad i dag. Det eneste problem med filmen er bare, at den er alt for langsom og trættende. Alt er trist og deprimerende, og selvom alt skal bæres af skuespillerne, så kan de ikke bære en film, der kører i al for lang tid, og som ganske enkelt ikke lykkedes med at skabe en tiltalende og medrivende filmoplevelse.