Et ambitiøst forsøg på at fortælle eventyr til voksne, der dog ikke altid er så magisk, som det gerne vil være.

For længe siden var der tre kongeriger. Det ene blev ledt af en konge med en umættelig utugt, det andet blev ledt af en dronning, der var opslugt af ønsket om et barn, mens den tredje konge var betaget af et mystisk dyr. Sådan starter de tre overordnede fortællinger i Tale of Tales.

Det er tre vidt forskellige historier og med undtagelse af, at de øjensynligt eksisterer i det samme univers, så har de ikke særlig meget til fælles. Dette element er rart at være forberedt på, for jeg sad hele tiden og ventede på det øjeblik, hvor de forskellige historier endelig blev forbundet gennem en morale, symbolik eller karakterer. Det ender derimod med at være en forspildt chancer, og bliver aldrig til mere end en historier om historier.

Mørke eventyr.
For det meste gør det dog ikke noget, at fortællingerne aldrig rigtig forbindes, for eventyrene er fascinerende dunkle. Vi befinder os langt væk fra de børnevenlige Disney-eventyr, men tættere på grænselandet mellem det gotiske og excentriske. Det ville være synd at gengive mere af plottet end højest nødvendigt, men lad det blot være sagt, at man føler sig dejligt usikker på udviklingen af historierne. Selvom dele er inspireret af klassiske eventyr som Tornerose og Askepot, så er det aldrig til at gennemskue, hvordan det hele kommer til at ende.

Man kunne så frygte, at det ville være svært at fastholde interessen, men æstetikken og omgivelserne er så særegne, at man alene af den grund gerne vil se mere. Det hjælper også, at den forholdsvis ukendte ensemble – med undtagelse af stjerner som Salma Hayek og John C. Reilly – med lethed personificerer deres eventyrskikkelser, og så er det mindre vigtigt, at forløsningen ikke lever op til opbygning.

Tale of Tales er et ambitiøst projekt, fuld af flotte kulisser, kostumer og eventyrlige omgivelser, omend ikke særlig behagelige omstændighed. Det store problem er imidlertid, at historierne ikke rigtig hænger sammen. Med undtagelse af det faktum, at de af uransagelige årsager eksisterer i samme univers, så har de ikke noget med hinanden at gøre eller følger de samme regler. Samtidig er det dog befriende, at eventyrene er tættere på vores virkelighed i en form for magisk realisme, end de blødsødende og børnevenlige fortællinger eventyret normalt bliver forbundet med. Så er man typen, der er frisk på eventyr for de voksne, kommer denne godt til at falde i god jord.