The Accountant

Kategori Biografen skrevet af - oktober 20, 2016
The Accountant

En intens og medrivende thriller om en autistisk Jason Bourne.

5stars

I The Accountant følger vi revisoren Christian Wolff (Ben Affleck). På overfladen lever han et beskedent liv som selvstændig ejer af et lille firma, men i virkeligheden er han fantastisk god til matematik og agerer bogholder for de mest hårdkogte kriminelle i verden. Da myndighederne begynder at komme på sporet af ham, beslutter han sig for at tage en lovlig klient, der selvfølgelig viser sig at være kriminel, hvilket ødelægger balancen i hans velorkestrerede liv og tvinger ham til at konfrontere hans fortid i hæren og hans hårde opvækst.

Det kan lyde som et både absurd og tåbeligt plot, at vi skal følge et matematisk geni, der på samme tid er en dræbermaskine på lige fod med Jason Bourne, men alligevel lykkedes det at skabe en intens og medrivende thriller.

Med en stjernerække af kendte filmstjerner, der støtter Ben Affleck, såsom Anna Kendrick, Jon Bernthal, J.K. Simmons og Jon Lithgow, kommer det nok ikke som jordens største overraskelse, at skuespillet er i orden. Affleck er overraskende god som blikafvisende autist, imens Anna Kendrick igennem sin karriere allerede har bevist, at hun mestrer de akavede øjeblikke, der opstår, når to indadvendte mennesker forsøger at komme hinanden ved. Deres forhold former filmens godhjertede kerne, men det er alle karaktererne omkring dem, der gør filmen til noget særligt.

En verden udover historien.
Som en komprimeret tv-serie er fokus først og fremmest på historien og karaktererne, i modsætning til alt for mange overdrevne og storladede actionsekvenser, der ellers er blevet kutymen i nutidens spændingsfilm. Alle birollerne har deres egne mål og drømme, der rækker ud over deres plotfunktion. Dette betyder, at eksempelvis Ray King (J.K. Simmons), der leder efterforskningen, ganske vist jager og forfølger revisoren, men han er også en mand, der har ambitioner udover dette. Birollerne eksisterer ikke på grund af filmens protagonist, og deres egne mål gør ikke Christians rejse dybere, men det er med til at tegne og forme en verden, der rækker ud over selve narrativet på de to timer.

Når vi så endelig når til slåskampene, er der brugt tid på at bygge op til konfrontationen, hvilket giver dem både nerve og intensitet. Den gode koreografi gør dem seværdige, men hvert slag har i modsætning til superheltefilmene en reel betydning og underbygger historien – og det gør en slåskamp mellem en autist med et bælte og en lejemorder med en lille kniv, langt mere underholdende og medrivende end en storby, der bliver sønderbombet for Gud ved hvilken gang.

The Accountant er en klassisk blanding af action og karakterdrama, der var meget almindelig før i tiden, men som nu er flygtet til tv. Skuespillet er i top, slåskampene er pragtfulde, og fortællingen er tilpas mærkværdig til at skille sig ud fra mængden. Det lyder som opskriften på en ny klassiker, og det havde det ærligt talt nok også været, hvis ikke det var fordi, filmen fuldstændig mister balancen til sidst og ender som en parodi på sig selv. Al suspense ryger direkte ud af vinduet, lige da det store klimaks indtræffer, i et forsøg på at punktere og dekonstruere publikums forventninger. Det fungerer dog overhovedet ikke, hvilket desværre ødelægger en oplevelse, der ellers har formået at balancere lige på grænsen til det parodiske.

Affleck er dog god som autist, og om ikke andet, er filmen værd at se, fordi den tager sig tid til at fortælle sin historie uden at bruge for meget tid på unødvendig fyld og tør bryde ud af de narrative konventioner – det meste af tiden.

Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentar er lukket.