En romantiskkomedie med tyngde

I The Big Sick får vi kærlighedshistorien om pakistanske Kumail (Kumail Nanjiani) og amerikanske Emily (Zoe Kazan). Kumail er standupper og har ingen intentioner om at få noget forhold med Emily, da hans forældre ønsker, at han skal finde en søde pakistansk pige. Til gengæld er Emily heller ikke interesseret i et seriøst forhold, da hun er dybt begravet i studiebøgerne. Deres engangsfling udvikler sig dog hurtigt til et reelt om end isoleret forhold. Men da Emily pludselig bliver ramt af en sjælden sygdom og bliver lagt i kunstigt koma, bliver Kumail nødt til at mødes med hendes forældre, og de store kulturforskelle kommer for alvor op til overfladen.

Føles oprigtigt
Historien er baseret på Kumail Nanjianis forhold til hans kone i virkeligheden, Emily Gordon. Manuskriptet er ligeledes også skrevet i et samarbejde mellem de to, så selvom der selvfølgelig er taget kunstneriske og dramaturgiske friheder, så føles det hele troværdigt. Ingen af problemerne i filmen føles derfor urealistiske, men er i stedet meget jordnære. Et eksempel på det komiske i normalen, kan bl.a. ses i forholdet mellem Kumail og hans pakistanske familie, der så gerne vil have, at han gifter sig med en pakistanske kvinde – i et arrangeret ægteskab. De vil ham ikke noget ondt, men det er bare deres tradition, så selvom det er absurd i en vesterlandsk kontekst, så bliver det gjort med kærlighed.

Det er dog ikke bare kulturforskellene, der bliver ironisk fremhævet, for i sin kerne er det en kærlighedshistorie, hvor vidt forskellige mennesker lærer at elske hinanden.

Emily og Kumail er et virkelig sødt par på skærmen. Der er ikke noget kunstigt ”hollywood iscenesættelse” over deres forhold, så man har på ingen måde svært ved at holde af dem. Derfor er det også overraskende trist, da Emily ender i koma. Dette sker dog forholdsvist tidligt, så den sidste halvdel af filmen handler om selve komaforløbet, og de konsekvenser, der opstår efterfølgende.

Det lyder måske som en lidt trist film, men det er det faktisk ikke. For der er plads til masser af humor undervejs, og filmen er fyldt med biroller, der er med til at afdæmpe spændingen lige præcis nok til at man kan ånde lettet op.

Overordnet set, så er The Big Sick en autentisk romantiskkomedie, der får en til både at grine og græde. Personerne er utrolig virkelighedsnære, men samtidig overraskende morsom og nemme at holde af – både gennem tykt og tyndt. Filmmediet i sig selv bliver aldrig udfordret, så den topper aldrig som en komplet pakke, hvor alt går op i en højere enhed, men det er en uventet solid romantisk film, man ikke behøver at skamme sig over at se. Så den er helt klart en biograftur værd.