Michael Keaton er overbevisende i bundsolidt biografiskdrama
I The Founder får vi fortalt den sande historie om, hvordan en uduelig dørsælger endte med at eje jordens største fastfoodkæde, McDonald’s. Vi befinder os i midten af 1950’erne, hvor sælgeren Ray Kroc (Michael Keaton), kører dag ud og dag ind til forskellige diners, for at lokke dem til at købe nye effektive industrimaskiner. Folkene ude på de amerikanske landeveje er dog ikke særlig modtagelige overfor nye ideer, og Kroc er måske også en lille smule for slesk, så det går ikke alt for godt med salget.
Alt ændrer sig dog, da han møder brødrene Mac og Dick McDonald. De har effektiviseret hele madlavningsprocessen, så det tager 30 sekunder i stedet for 30 minutter at få sin burger leveret. Med det samme leder Krocs tanker i retning mod at skabe et restaurantimperium, men brødrene er ikke så meget for at drive andet end deres egen lille burgerbar.
Klassisk bio-pic
Historien er meget lige til, og instruktør John Lee Hancock forsøger heller ikke at gøre det til mere. Det er et lille drama, hvor to idealer mødes og krydser klinger. Alle karakterer kan sættes ind i kasser som klare arketyper, og på den narrative front er der i det hele taget ikke taget særlig mange chancer. Det er en klassisk Hollywood-skildring af historiske begivenheder, hvor moralen står klart meget tidligt i filmen.
At fortælletraditionerne ikke bliver udfordret, har ikke den store betydning i det store hele, men det fører også problemer med sig, som sagtens kunne have været undgået, hvis ellers filmskaberne havde haft lyst til at eksperimentere mere. Der er flere små fodfejl undervejs, men min største anke er det besynderlige sideplot, hvor Ray Kroc bliver forelsket i kvinden Joan Smith. I og med, at historien fremhæver dette plot flere gange undervejs, forventer man næsten en dramatisk tilspidsning, da de begge er gift, men i stedet ender det med et par scener, hvor stakkels Laura Dern som Krocs kone ser meget trist ud.
Det er et meget godt billede på, at Hancock flere steder mangler fokus i fortællingen, hvor ting bare er med, fordi Kroc og Smith eksempelvis blev gift i det virkelige liv, men uden at det spiller nogen egentlig rolle i historien.
Keaton i centrum
Meget af dette kan dog delvist ignoreres, fordi det bedste i filmen er Keaton selv. Han er uhyggelig troværdig som den talentløse dørsælger, der falder over en god idé og sælger den videre som sin egen. Hele hans personlighed er bygget op omkring hans narcissistiske ydre, og selvom filmen blev produceret for mere end et år siden, så ligner karakteren Raymond Kroc utrolig meget den nuværende amerikanske præsident. Det er helt tydeligt i flere scener, som da han stolt praler med, at han intet kan, men at han er en vinder, eller da han første gange sælger McDonald’s som sin egen idé. Kroc er med andre ord ikke nogen særlig prisværdig gut, og det bliver der heller ikke lagt skjul på.
The Founder, er et kompetent og veludført biografiskdrama. Der er en tydelig morale hele vejen igennem om, at den dumme bliver narret af den lidt mindre dumme, og hvor den amerikanske grådighed bliver vist fra sin værste side. Man kan ikke sætte en finger på nogen af skuespillerne, der alle leverer fine præstationerne inden for deres påduttede arketyper, men det er Michael Keaton, som er i centrum og ham, der bærer fortællingen. Filmen vil nok ikke gå over i filmhistorien, men som en skildring af dramaet i kulisserne bag verdens største restaurantkæde, så er den mere end seværdig.
- Release Date: 2/2/2017