Meget kunne være gået galt, men The Gift er alligevel en fin spændingsfilm.

Det hele starter med, at det unge ægtepar Simon og Robyn en dag møder Simons gamle skolekammerat, ved navn Gordo, der meget akavet insisterer på at melder sig ind i deres liv. I starten efterlader Gordo et par uskyldige gaver på ægteparrets dørtrin, men det udvikler sig hurtigt til et psykologisk drama, hvor Gordo måske viser sig ikke at være så god en barndomsven alligevel.

Interessant ensemble.
Det lyder som en af de såkaldte ”home invasion” film, hvor man leger med folks frygt for at være bange i deres eget hjem, der ellers skulle være det tryggeste sted i verden. Når man så ser, at Simon bliver spillet af Jason Bateman, der hovedsagelig er kendt fra komiske roller i bl.a. Arrested Development og Horrible Bosses, så bliver man lige nødt til at kigge en ekstra gang for at ikke blive i tvivl, om det virkelig er en spændingsfilm.

Heldigvis bliver ens frygt for rollelisten gjort til skamme, for Bateman falder på ingen måde igennem som den mistænksomme mand, og faktisk er skuespillet det bedste i hele filmen.

Jason Bateman er overraskende troværdig som en stor klaphat, Rebecca Hall er tilpas venligsindet og nervøs til at man har sympati for hendes situationen, og Joel Edgerton er bare så skummel, at man ikke ved om man skal holde med ham, eller ønske ham det værste.

Mindre interessant historie.
Men hvor skuespillet overrasker, så er det meste af filmen ikke særlig skræmmende. Med undtagelse af et par veludførte chok undervejs og den ubehagelige, men ikke så tvetydige slutning, sker der ikke frygtelig meget.

Det meste af tiden bliver brugt på at forsøge og skabe følelsen af, at være bange i eget hjem, hvilket vil sige, at vi får rigtig mange scener med Robyn, der går rundt og er anspændt, dog uden der sker noget.

Det er som om vi arbejdet os igennem en tjekliste i stedet for fortælle en naturlig historie, og det er bare hamrende ærgerligt, fordi der er masser af gode takter undervejs.

Særligt slutningen kunne have haft en gemen tvetydighed, da vi skal efterlades med spørgsmålet om, hvem den virkelige psykopat egentlig er, men Jason Batemans Simon er så stort et røvhul, at det er virkelig svært at have ondt af ham, selvom Gordo på ingen måde virker, virker rask eller som en helgen.

The Gift har haft alle odds imod sig. Med komedieskuespillere, der er svære at løsrive fra deres tidligere roller, en genre, der er så bundet af en genkendelig struktur, at det er svært ikke at regne meget af historie ud, og så en førstegangsinstruktør/forfatter i Joel Edgerton, så kunne det næsten kun være gået galt, men det allermest overraskende er, at det gør den ikke.

De få gys vi får fungerer, Bateman viser en foruroligende dramatisk side af sig selv og så bryder filmen med ens forventninger på overraskende måder, særligt hen mod slut. Det er ganske vidst ikke min kop te, og de positive elementer udligner de mindre gode, men man kan må erkende, at det er en oprigtig uhyggelig historie.