Forfejlet kinesisk kultureksport

The Great Wall er et fantasyeventyr, der fortæller en af de mange mytiske historier, der er baseret på ’Den kinesiske mur’. I filmen følger vi to lejesoldater i form af Matt Damon og Pedro Pascal, der er draget til Kina i håbet om at finde det sagnomspundne sorte krudt, hvis altødelæggende kraft kan indbringe dem en mindre formue, hvor de kommer fra. Efter et mindre uheld bliver de dog taget til fange af ”Den Navnløse Orden”, og med et, er de pludseligt endt i en kamp, der er langt større end blot dem selv.

Klassisk blockbuster fantasy
Plottet bliver kortsagt fremstillet som et sagn og en mytisk fortælling om, hvordan ’Den kinesiske mur’, blev skabt for at holde menneskeædende monstre ude af, ikke bare Kina, men hele verden.

Det er mainstream fantasy, som vi kender det, hvor karaktererne er endimensionelle og historien genbrugt, så alle ressourcerne i stedet kan bruges på at skabe overdådige visuelle effekter – og er der noget filmen er, så er det flot. Kulisserne, kostumerne og den mærkværdige ’steampunk’-teknologi er så kompetent konstrueret, at disse afdelinger helt klart bør hædres for deres ihærdige indsats. Når det kommer til den computergenerede del af fantasyuniverset, så er det også imponerende, særligt i de actionsekvenser, hvor menneskerne kæmper mod de magiske monstre.

Desværre, fristes man næsten til at skrive, er det stadigvæk en film, og i alle de andre afdelinger halter det gevaldigt efter. Matt Damon er ualmindelig malplaceret i de kinesiske omgivelser som en semi-engelsk kriger, der er bedre end Robin Hood med sin bue, men som ikke har nogen personlighed eller noget andet formål, end at tiltrække et vestligt publikum. Bedre står det imidlertid heller ikke til med de kinesiske skuespillere, der bruger mere tid på at se godt ud end på at fremstå overbevisende. Det er i det hele taget svært og se, at Yimou Zhang står bag kameraet, for det er næsten så langt fra Hero og House of Flying Daggers som det kan være.

Film til folket
Alt dette, sammen med en historie, der ikke er alt for begavet, er med til at skabe en noget rodet oplevelse. Det er rigtigt, at filmen visuelt er meget flot og farverig, og detaljerne i kulisserne er så fantastiske, at de gør de fleste Hollywoodproduktioner til skamme, men det er også roden af problemet.

For der, hvor filmen grundlæggende fejler som en god biografoplevelse, er ikke i dens fokus på det visuelle, for så ville der være rigtig mange film, der aldrig nogensinde ville være til at holde ud. Det store problem ligger midlertidig i det åbenlyse forsøg på at vise, at kineserne kan lave film, der er både flottere, vildere og mere bombastiske, end noget amerikanerne kan diske op med. Denne kultureksport er så alt overskyggende, at det ødelægger alt andet, i en film, der ellers sagtens kunne have holdt som solid underholdning, men som falder igennem, fordi den er en mærkelig hybrid mellem propaganda og action-nonsens. Derfor vil The Great Wall nok heller ikke have den store interessere for nogen, uden for Kinas grænser.