Et stort special effects orgie.

Lad mig bare med det samme slå fast, at jeg ikke har noget imod filmen som sådan. Det er mere end i orden at lave en underholdende fantasyfilm, med stærke kvinder, overdrevet skuespil, masser af action og visuelle effekter. Personligt har jeg dog bare svært ved at se, hvorfor vi nu får en efterfølger til Snow White and The Huntsman, når den første ikke blev fantastisk modtaget, og Snehvide slet ikke er med denne gang.

For filmen er en lang række klichéer, der er smidt sammen uden nogen åbenlys sammenhæng. Historiens fokus er spredt for alle vinde, og som et godt eksempel på det, bliver den første halve time brugt som en forhistorie til den forrige film, for at forklare, hvorfor Snehvide ikke er med i efterfølgeren. Med andre ord, er det altså ikke for historien, at man skal gå ind og se filmen.

En animator bag roret.
En komplet katastrofe er det imidlertid ikke. Selvom der ikke er meget dybde at spore nogen steder, så kan man se, at alle skuespillerne har haft det sjovt. Det er en flok meget talentfulde skuespillere, der er blevet samlet i de bærende roller, og særligt Charlize Theron overspiller så grandiost, at man i det mindste får et lille smil frem på læben.

Man kan også se, at det er en tidligere animator, der har sat sig i instruktørstolen, for alle kulisserne er sprudlende og fulde af farver, og de computergenerede effekter overdådige. Det er bare ærgerligt, at det eneste sted, der er kælet for detaljerne er i det visuelle.

The Huntsman: Winter’s War, er i mere end en forstand en metervare. Det er ikke noget decideret i vejen med filmen som helhed, men passionen er svær at spore. Filmen fortæller en magisk fortælling, og er aldrig i tvivl om hvilken et publikum den henvender sig til, men den har heller ikke nogen ambitioner om at gøre mere end netop at underholde. Hvor stor en anke det er, er op til den enkelte, men for mig endte det desværre med at gøre begivenhederne kedsommelige.