The Invisible Man

Kategori Biografen skrevet af - februar 27, 2020
The Invisible Man

En moderne gyser

I denne nye indspilning af den mere end 100 år gamle historie om den usynlige mand, følger vi kvinden Cecilia, som stikker af fra sin voldelige kæreste. Flugten til lader til at lykkes, og som ved et rent lykketræf tager hendes ekskæreste også sit eget liv og efterlader hende med en formue. Tingene lader dog ikke til at være helt så enkle, for pludselig begynder mærkværdige og tilsyneladende uskyldige tilfældigheder at indtræffe, men Cecilia kan ikke slippe følelsen af, at hun bliver forfulgt, selvom hun ikke kan se noget – eller nogen.

Mere jump-scares end uhygge
Fra første færd står det klart, at det er en Blumhouse-produktion. Hvis ikke du kender produceren Jason Blum, så er han kendt for, gennem de seneste år, primært at have stået bag en lang række gyserfilm, hvor instruktøren stort set får lov til at lave sin egen film, meget på linje med det danske støttesystem, hvor instruktøren er den kunstneriske leder. Nogle af de mest succesfulde eksempler er film som Whiplash, The Purge, Paranomal Activity og ikke mindst Get Out.

Slagsiden ved dette system er dog også, at budgettet som regel er meget lavt, for at opveje den risiko produktionsselskabet tager, ved at overlade styringen til en person. Det betyder unægtelig også, at man er nødt til at skære hjørne undervejs, hvilket ofte udmundes ved at have et lille ensemble, med få lokaliteter, hvor budgettet bruges på effekter i den sidste akt – og alle disse narrative vendinger er til stede i The Invisible Man.

Stakkels Cecillia, som her bliver ganske velspillet af Elisabeth Moss, vandrer det meste af filmen forvirret og paranoid rundt i et hus, hvor vinden blæser, knive forsvinder og gulvet knirker. Dette fører dog ikke til nogen ildevarslende og uhyggelig stemning, men resulterer ofte i jump-scares, hvorefter det er videre til den næste scene. Når der så endelig bliver tid til de koreograferede actionsekvenser, er det langt mere underholdende, ikke mindst fordi det er anderledes, når skurken er usynlig. Filmskaberne slipper også rigtig godt fra det, der meget vel kunne være endt som ufrivillig komiske scener, hvor skuespillerne skyggebokser luften.

Alt for ensformig
Det ville heller ikke være en rigtig gyserfilm, hvis ikke der var et par twist undervejs. Desværre efterlader de meget lidt stof til eftertanke, og undergraver mere end noget andet en historie, der i forvejen ikke er synderlig kompliceret.

The Invisible Man er en enkel og effektiv gyserfilm, men ikke ligefrem mindeværdig. Der er flere jump-scares, som unægtelig vil skræmme folk, og selve konceptet med en usynlig mand, der belurer en sagesløs kvinde, er også urofremkaldende. Men udover et par actionsekvenser i slutningen, forbliver det en monoton oplevelse, hvor scenerne til tider føles som en lang række gentagelser. Den lange spilletid på 125 minutter, gør heller ikke filmen nogen tjeneste, da en mere strømlinet og stramt konstrueret produktion, kun ville have været til gavns for slutproduktet. Elisabeth Moss gør hvad hun kan, og hun er da også dygtig, men hendes skuespillertalent er ikke nok til at opveje denne langtrukne og ensformige thriller.

Avatar
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.

Efterlad en kommentar her