The Lady in the Van

Posted in Biografen by - april 14, 2016
The Lady in the Van

En meta-film om en vidunderlig mærkelig kvinde.

4stars

Tænk engang, hvis en ældre dame flyttede ind i din indkørsel, og så besluttede sig for at bor der i 15 år? Det lyder måske en smule urealistisk, men ikke desto mindre er det alt sammen (næsten) sandt.

Filmen er skrevet af og baseret på Alan Bennetts egne erindringer om en kvinde, der flyttede ind i hans indkørsel og så blev boende. Der er lavet utalige film om særlingen, der ikke passer ind i samfundets firkantede kasser, men som alligevel ender med at være vellidt af alle i sine omgivelser, og som en udefrakommende gør sine omgivelser bedre som en vaskeægte Mary Poppins. Det eneste problem her, er bare, at hun slet ikke er til at holde ud.

Maggie Smith ejer filmen.
Frøken Shepherd (Maggie Smith) er ganske vidst en nonne, men der er ikke meget venlighed at spore hos hende. Hun er ganske enkelt rablende vanvittig, på en troværdig måde, og så er der lige det, at hun bliver spillet af Maggie Smith, der med sit altid raffinerede skuespil, tilfører karakteren en uudgrundelighed og en mening bag galskaben, der ikke altid er lige tydelig i manuskriptet. Og havde filmen kun handlede om Frk. Shepherd ville det have været en helt enestående en af slagsen, men det gør den desværre ikke.

Filmen er ikke udelukkende en omvending af historien om Mary Poppins, det er også en metafortælling, der handler om forfatteren Alan Bennett. Han har delt sig selv i to – den ene er forfatteren, der beskuer begivenhederne ude fra, og den anden er mennesket, der lever i blandt os andre. Det en meget sjov idé, og i hvert fald et narrativt element, der er med til at give filmen dens egen stemme, men det ender også i sidste ende med at være for selvrefleksivt.

For uanset hvor mange intellektuelle træk og smarte underspillede enetaler The Lady in the Van gør brug af, så kan den ikke skjule, at det meste af filmen består af en monolog af Alan Bennett om Alan Bennett. Særligt slutningen er et godt eksempel på dette selvoptagede navlepilleri, filmen havde været bedre forud. Hvis den i stedet for at bruge så meget tid på dette, havde fokuseret på kvinden i varevognen, ville det have været en langt mere komplet og fokuseret oplevelse. Det er trods alt hende, der er den interessante i historie, og ikke forfatteren, der har skrevet fortællingen.

  • Release Date: 4/14/2016
This post was written by
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.