The Little Death

Kategori Biografen af - juli 23, 2015
The Little Death

En film om sex, ægteskab, kærlighed og alle særhederne i det moderne forhold.

4stars

The Little Death introducerer os til en række familier og deres kvaler i sengen. For at sige det mildt. Hver familie har deres at bakse med, og oven i det en underlig eller speciel fetich. I gennem filmen lærer vi altså disse familier at kende, deres kvaler, sorger og glæder… og feticher – og det er så det.

Misforstå mig ikke, jeg kan godt lide filmen, og den er helt klart anbefales værdig, på trods af den forudsigelige gennemgang af de skæve emner. Det er bare altid ærgerligt, når man finder en film, der fanger én på en helt uventet måde, hvorefter fortællingen siver ud i sandet.

For desværre formår filmen ikke at færdiggøre historierne helt, og man sidder tilbage med en følelse af uvished – hvilket er ærgerligt, da filmen ellers var rigtig sød og charmerende, med nogen dygtige skuespillere og sjove fortællinger. Det er dog netop disse skuespillere, der gør filmen til noget særligt, og hæver den over de ellers triste fodfejl undervejs.

Plottet er i virkeligheden en ramme til, at de langt stærkere skuespillere kan udfolde sig i mærkværdige sexrollespil og simuleret voldtægt – der altid har en useriøs tone til sig, men som alligevel, med humor, er med til at vise, hvilket problemer vi alle går og har i parforholdet.

Alt i alt en dejlig film om alt det vi har kærest i livet – især sex. Og med nogen skuespillere, der for en gang skyld ligner almindelige mennesker, og som skildrer almindelige menneskers kvaler.

Filmen får fire stjerner. To for filmens opbygning og multiplot, og to for skuespillernes evner.

  • Release Date: 7/23/2015
Jeg har ikke umiddelbart en baggrund indenfor film, men har altid elsket at se film og leve mig ind i verdener, som ikke er mine egne. Især elsker jeg film, som skildrer skæve eksistenser, sort humor, dystre landskaber og politiske undertoner.
Kommentarer er lukket.