Ikke nogen ny ”Spy”

I The Spy Who Dumped Me, hopper vi direkte ind i historien om Audrey (Mila Kunis), der lige er fyldt 30 år. Hun er blevet single, efter hendes kæreste Drew slog op på sms, og med hjælp fra hendes bedste veninde Morgan (Kate McKinnon), der heller ikke har det perfekte liv, forsøger de at opmuntre hinanden ved at brænde alle Drews glemte efterlandskaber. De når dog ikke særlig langt, for pludselig dukker Drew op og fortælle dem, at han er en spion, der bliver jagtet af en hemmelig organisation. Inden de to bliver adskilt igen, beder han Audrey om at aflevere en pakke til ham i Europa, og så er det pludselig op til de to helt almindelige kvinder, Audrey og Morgan, at lege hemmelige agenter.

Med et så enkelt, men dog ironisk udgangspunkt, så forventer man, at det bliver en rigtig sjov omgang, men i stedet så sidder man, gennem hele filmen, og spørger sig selv, hvornår det begynder at blive rigtig sjovt?

Kate McKinnon forsøger så ihærdigt at puste lidt liv ind i begivenhederne, og selvom hun mere end noget andet er ualmindelig irriterende, så kan man ikke bebrejde hende for at gøre et forsøg. Det samme kan man dog ikke sige om hendes plakatveninde Mila Kunis. Kunis har efterhånden været i branchen i mange år, da hun startede som børnestjerne, og den ungdommelige begejstring, der gjorde hende så populær er nu tilsyneladende fuldstændig forsvundet. Hun virker mærkbart træt og udmattet hele vejen igennem, og man står mest af alt tilbage med følelsen af, at hun egentlig ikke havde særlig meget lyst til at medvirke i filmen, men kun er dukket op af økonomiske årsager.

Velkoreograferet action
Selvom filmen måske ikke er synderlig morsom, så er det ikke ensbetydende med, at det hele er en skuffende oplevelse. For det mest mærkværdige ved alt dette er, at actionsekvenserne faktisk er ordentligt koreograferet. Der er en ucensureret brutalitet i slåskampene og kameraet er roligt nok, til at man kan se, hvor meget arbejde, der er blevet lagt i disse koreograferede sekvenser. Det gør ikke lige pludselig filmen sjov, men det er et overraskende og positivt plaster på såret.

The Spy Who Dumped Me, er en komedie, som aldrig rigtig er sjov. Der er flere gange optræk til sjove scener, særligt henimod slutningen, hvor det hele bliver lidt mere gakket, men desværre så er grundtonen for hele spektaklet meget mere seriøst, end det er komisk – og som en thriller er der heller ikke meget medrivende kreativitet at finde. Mila Kunis er åbenlys træt i de fleste scener, og Kate McKinnon tror, at man er sjov, hvis bare man kommenterer alt omkring sig rigtig, rigtig meget, mens man skær ansigter. Hvis man kan lide de to kvinder, så kan det måske lykkes at tvinge sig igennem filmen, men ellers er der ikke meget at komme efter.