The Whole Truth (Blu-ray)

Kategori Hjemmevideo skrevet af - november 25, 2016
The Whole Truth (Blu-ray)

I The Whole Truth følger vi forsvarsadvokaten Ramsey (Keanu Reeves). Han bliver hyret til at frifinde en teenager, der er blevet anklaget for mordet på sin velhavende far. Drengen blev fundet på gerningssted, med mordvåbnet i hånden og tilstod, så Ramsey har noget af en opgave foran sig. For selvom sagen ser ud til at være tabt på forhånd, så er der noget helt galt med denne sag.

thewholetruth1

Keanu er tilbage.
De færreste forbinder nok Keanu Reeves med fantastisk skuespil, men her har vi at gøre med en historie, der står og falder udelukkende på skuespillet – og Keanu falder overraskende nok ikke igennem. Hans vanligt underspillede stil passer utrolig godt til Ramsey, og giver han et vist uldent karaktertræk.

Det er en god gammeldags psykologisk thriller. Der er ikke nogen overdådige special effects, karatearmbevægelser eller rumvæsner. Fokus er i stedet på det uforudsigelige i den menneskelige psyke, og det ubehagelige ved at lede efter sandheden, hvorfor vi alle bruger det meste af vores tid på at finpudse os selv for omverdenen. Meget mere er der ikke i filmen, men den er velspillet, dramatisk og så har den endda en fornem lille krølle på fortællingen, som jeg i hvert fald ikke så komme.

The Whole Truth (Blu-ray)
4 / 6  
Film
Ekstra materiale
Avatar
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.

Efterlad en kommentar her