The Witch

Kategori Biografen af - maj 04, 2017
The Witch

En masse uhyggelige scener, men ikke meget mere

I The Witch følger vi en familie i 1600-tallet. Far, mor og fem børn er blevet udstødt fra deres landsby grundet farens overbevisninger, og de har derfor slået sig ned nær en skov. Hvad familien imidlertid ikke er klar over er, at der bor en heks lige ved siden af dem, og det er ikke en venlig en af slagsen.

Et gyseligt koncept.
Hvis der er en ting Instruktøren Robert Eggers forstår, så er det at konstruere et rigtigt gys. Igennem hele filmen ser vi, hvordan denne bondefamilie langsomt bryder sammen og bliver terroriseret af en heks. De dramatiske sekvenser fungerer også efter hensigten, stærkt hjulpet på vej af de gode skuespillere. Særligt to meget unge tvillinger er værd at fremhæve, da de virkelige stråler i deres ualmindeligt troværdige og voksne præstationer, der er flere længder bedre end børneskuespillere normalt er, eller har nogen ret til at være.

Problemet med filmen er desværre alt andet. Et frygteligt folkesagn som dette kræver en stærk symbolik og/eller en gode historien i dens kerne, hvis det skal være mere end blot en stiløvelse, hvilket der selvsagt ikke her. Der er selvfølgelig symbolik at finde her, men det er så forenklet og letbenet, at den ingen rigtige værdi har, og når historien er så tynd som den er, gør det ikke filmen nogen tjenester. Uden at afsløre noget, kan jeg skrive, at hvis man forventer en mening med galskaben, eller blot et snært af en intention fra filmskaberne, så bliver man fælt skuffet. Det er kort sagt, bare en masse klichéer basket sammen, for at danne ramme omkring denne heksehistorie.

Uanset hvor trist det er at skrive, så er The Witch, bare ikke nogen særlig god film. Det er en fornem studenterfilm, og en god demonstration af filmskabernes evner til at orkestrere gyselige scener, men en sammenhængende og gennemtænkt film er den altså ikke, hvilket er en skam, da der er flere gode momenter undervejs.

  • Release Date: 5/4/2017
Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.