En voldelig omgang “Mexican stand off”, hvor en simpel våbenhandel går grueligt galt. Så snart jeg så, at Martin Scorsese var krediteret som producer, var der ingen tvivl om, at det ville blive blodigt, men at det også faktisk var underholdende, var en positiv overraskelse.

Narrativt er der ikke nogen næring overhovedet, da der som sagt kun er den absolut mest minimale historie i filmen, men på trods af det, så er det ikke stilen (der af en eller anden grund er lig med 70’er jakkesæt), men karaktererne, der bærer filmen. Ikke, at de er særlig dybe heller, men de er til gengæld alle distinkte og fuld af konstante absurde bemærkninger, og det er svært ikke at grine undervejs.

Det jeg prøver at skrive er, at det er en kulsort komedie, der med sin stramme spilletid på 90 minutter holder én godt med selskab og slutter, lige da vi bevæger os over det mere smagløse “Scorsese-iske” hjørne.