TIFF18: The Accused

Kategori Biografen, TIFF af - september 18, 2018
TIFF18: The Accused

Vi kender alle retsdramaet med de flotte advokater, det meget didaktiske budskab og en meget klar afslutning. I The Accused er det hele vendt på hovedet. Advokaten er alt andet end pæn, budskabet ambivalent og afslutning helt åben for fortolkning.

Fokus er heller ikke så meget på retsdramaet, men mere på mediehysteriet, der omgiver sagen og den måde medierne farver vores forståelse af hinanden. Det afspejler sig også i måden, historien fortælles på, hvor man ofte sidder med en abstrakt fornemmelse af, at tingene ikke helt er, som de bliver præsenteret.

Den argentinske Disney- og telenovellastjerne Lali Esposito spiller den anklagede pige i filmen, der er den eneste mistænkte for mordet på hendes bedste veninde. Denne fortid er dog slet ikke til at se, for hun spiller rollen så køligt og afdæmpet, at man slet ikke hvad, hvad man skal tænke om hende.

Alt dramaet ligger i det usagte og vi bliver hele tiden fodret forskellige ledetråde undervejs, så vi selv kan få lov til at danne vores fortolkning af dramaet. Filmen gør, meget bevidst, præcist det samme som den anklager den moderne medievirkelighed for at gøre. Vi får aldrig lov til at se hele billedet, men kan alligevel ikke lade være med at drage én bestemt konklusion. Hvad det så siger om os som mennesker i dag, må du selv få lov til at tænke over.

Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.