Det er meget passende, nu hvor Disney er holdt helt op med at lave de film, som var med til at hive dem ud af den økonomiske kulkælder og genopstå på ny i 1990’erne, med selvudnævnte klassikere som Aladdin, Skønheden og udyret, Den lille havfrue og mange flere, at der nu er nogle andre, der har taget teten og forsøger at føre traditionen videre.
Og når jeg skriver, ”tage teten”, så mener jeg det virkelig, fordi Til månen og tilbage kunne sagtens have været lavet af Disney i halvfemserne. Hvis ikke det var fordi jeg vidste, at det ikke var tilfældet, vil jeg have troet, at musikken var skrevet af Alan Menken, for det er længe siden jeg har hørt sange som dem i filmen her, der er så uironisk, åbenhjertet og gennemgående musical’ske som dem her.
© Netflix
På den ene side er det som et varmt tæppe, når man bliver mindet om en svundet tid, som der af primært økonomiske årsager ligger til grund, får de færre musicals i dag, men på den anden side ender det også meget hurtigt med at blive en lidt fattig oplevelse, når det kommer til opfindsomheden. For et er, at være inspireret af en genre og en tidsånd, noget helt andet er, at der ikke er noget originalt i filmen overhovedet, og historien er så forhastet, enkel og banal, at det er tydeligt, at det kun er de mindste familiemedlemmer, der har været i tankerne under manuskriptskrivningen.
© Netflix
Ligesom Pearl Studios jeres forrige film, Den lille afskyelige snemand, er det en visuelt betagende film, ikke mindst når vores unge hovedkarakterer, efter megen besvær, endelig kommer til månen, hvor alskens fantasifulde og skæve væsener lever i alt deres farverige glans. Jeg ville dog ønske, at jeg kunne have nydt noget mere af alle farverige omgivelser, men eftersom filmen bliver udgivet på en streamingtjeneste, går noget af det visuelle unægtelig tabt, når det hele skal komprimeres ned til så lav en bitrate som overhovedet muligt.
Hvis du sidder og overvejer om Til månen og tilbage er værd at se, så skal du blot stille dig salg et enkelt spørgsmål, som er: Savner du Disney-filmene fra halvfemserne? Hvis svaret er ja, er filmen her lige noget du har hungret efter i meget lang tid. For sangene er så ørehængende, at man kan synge dem inden nummeret er færdigt, moralen er så enkel og opløftende, at kun en kyniker vel at vrisse af historien og universet for farverigt, at de mindste helt sikkert vil blive mere end underholdt. Jeg er dog lidt af en cinematisk kyniker, så for mit vedkommende blev det lidt for meget af det søde. Så du må gøre op dig selv om filmen her, er noget du hungrer efter eller ej.
Filmen kan ses på Netflix fra i dag.
