Trainwreck er en romantisk komedie ligesom alle de andre, men den har sin helt egen charme og frække humor.

Du har sikkert hørt historien før. En lettere forvirret kvinde, der ikke kan finde ud af det med kærlighed i New York falder uhensigtsmæssigt for en dejlig fyr, og så er spørgsmålet, om hun tør kaste sig ud i et rigtigt forhold. Det er som sagte en meget klassisk historie, der nok er allermest kendt fra Sex and the City, men allerede fra starten erkender filmen dette og prøver derfor at være anderledes i måden historien fortælles på og særligt i filmens humor.

Pikant humor.
Det betyder, at filmens humor er grovere, karaktererne er mere menneskelige, men stadig tegneserieagtige og der er ikke skruet ned på de akavede og klamme sexscener.

Filmen er skrevet af Schumer, der normalt optræder som komikker i USA, hvilket vil sige, at filmen hovedsagelig en komedie. Der er flere gange, hvor det er overraskende sjovt, men desværre er det også meget amerikansk.

Det betyder, at humoren er mere sjofel og fræk end normalt, men også, at scenerne for det meste bliver trukket i langdrag, så smilet når at forsvinde fra ansigtet inden scenen er ovre. Det hjælper heller ikke, at meget af humoren bygger på et kendskab til amerikanske sportsgrene som wrestling og basketball, som af forskellige årsager gør det svært at forstå jokesne.

Alt dette er dog i småtingsafdelingen, men det største problem er imidlertid Amy selv. Det er som sådan ikke noget i vejen med Schumer, hun er faktisk overraskende god til at levere både de komiske og dramatiske øjeblikke på troværdigvis, det er derimod karakteren Amy, der er svær at holde af. Amy er så selvoptaget og gennemgående usympatisk igennem for meget af filmen, at det efterhånden bliver svært at grine med hende, når hun ikke tænker på andre mennesker. Og det, er det, der forhindrer filmen i at være virkelig morsom.

Rigtige mennesker.
Hvor humoren måske rammer lidt ved siden af, så gør hovedrollerne det meget bedre end i den typiske romantiske komedie. Normalt skal vi følge et par ualmindelig smukke mennesker, der aldrig gør noget vovet eller interessant, andet end at se godt ud, og så skændes fordi det står i manuskriptet.

Det samme kan man ikke sige er tilfældet her. Vores par i filmen, spillet af Amy Schumer og Bill Hader, er ikke ligefrem de meste sexede mennesker i Hollywood, og opfører sig i mere end en forstand mærkværdigt og akavet på en måde som man sjældent ser i romantiske film.

Det er bare dejligt at se normale mennesker på film, som man har nemmere ved at relatere til, så man forstår, hvorfor de gør de dumme ting, de gør. Det gør deres konflikter meget mere forståelige, omend stadig meget tydeligt sat op.

Dette forsøg på at fortælle en historie om mere virkelighedstro mennesker fører også til en række dramatiske og hjerteskærende scener, særligt med Amys far, der er med til at gøre filmen til noget mere, også selvom filmskaberne ikke tør gå planken helt ud, og derfor slutter begivenhederne lidt for forudsigeligt af.

Trainwreck er en helt klassisk romantisk komedie, men så alligevel ikke. Historien er blevet fortalt til ukendelighed, og filmen forsøger ikke engang at skjule dette, men fra denne fortællestruktur opstår der uventede overraskelser, sjove øjeblikke og en kærlighedshistorie mellem to mennesker, der opfører sig mere som dig og mig, end som kunstige fotomodeller. Så er man til en lidt vovet, men stadig ikke alt for anderledes romantisk komedie, kan man ikke gå helt glat i byen med Trainwreck.