Endnu en magisk og vidunderlig Disney-animationsfilm

I Viana (på amerikansk Moana), følger vi høvdingens teenagedatter af samme navn. Hun er opvokset i en polynesisk stamme på en ø et sted ude i det frodige hav. Den smukke ø og hendes folk er alt hun kender til, men hun kan ikke slippe den dragende følelse af at ville udforske det store ocean uden for revet. Hendes far vil imidlertid slet ikke høre tale om det, for det er hendes skæbne at blive den næste høvding og hjælpe hendes stamme, og ikke at sejle ud i det blå. Skæbnen, eller nærmere bestemt havet selv, vil dog have hende væk for øen, så da der ikke længere er nogen fisk i havet, må Vaiana tager af sted på et stort eventyr for at genoprette balancen i naturen med hjælp fra en selvglad halvgud, som ved, hvor hun skal tage hen.

Godt som alt andet fra Disney
Det er efterhånden ved at blive lidt latterligt, men jeg har endnu ikke siden starten på hjemmesiden, set en eneste dårlig Disney-film. Alle filmproduktionerne er simpelthen så kompetent udført, at man ikke kan sætte en finger på håndværket – og det samme gør sig gældende her.

Hvis vi starter med det visuelle, så er det ganske enkelt en smuk film. Havet er en fantastisk kulisse for et eventyr, og er en langt mere farverig og magisk makker end eksempelvis de grå storbyer. Alle figurerne er også utroligt betagende og fabelagtige, og der er kælet for hver en detalje, hvad end det er halvguden Mauis levende tatoveringer, som er en karakter i sig selv, eller Vaianas fotorealistiske hår. Selve animationen er også helt i top, og til sammen er det med til at gøre alle karaktererne næsten sjælelige og levende. Med andre ord, så er det en verden de fleste nok gerne vil leve i.

Når det kommer til musikken, som er en stor del af Disneys animationsfilm, så skuffer de heller ikke her. Det kan godt være, at det er det kendte multitalent Lin-Manuel Miranda, der står krediteret som komponist, og som nok mest er kendt for rapmusicalen Hamilton, men hvis ikke man vidste det, ville man nok tro, at det var Alan Menken, der endnu engang havde skrevet musikken. Den dybe tallerken bliver altså ikke genopfundet, men soundtracket er fuld af rigtige ørebaskere, der helt sikkert vil drive forældrene til vanvid, når deres børn tvinger dem til at spille numrene igen og igen.

”Disney Classic”
Den eneste reelle kritik jeg kan give er, at den ikke er synderlig grænseoverskridende eller nyskabende. Det er ”Disney Classic”, hvor sangene er rigtigt fængende og vores protagonist tager ud på et farefuldt eventyr for at finde sig selv – ligesom i de flest andre Disney-film. Det siger også rigtig meget om filmen, hvis det eneste jeg rigtig kan slå ned på er, at den ikke udfordrer det voksne publikum nok – som ikke er målgruppen. For i sidste ende betyder det heller ikke særlig meget, når det hele er så godt lavet, og universet så nemt at blive grebet af.

Vaiana er nemlig en utrolig magisk og eventyrlig oplevelse for voksne, såvel som børn i alle aldre. Havet er en betagende kulisse og animationen er så flot, at man ofte næsten glemmer, at det hele er konstrueret gennem en computer. Vaiana selv har potentiale til at blive en ny yndlingsfigur for mange små piger. Om musikken bliver hængende på samme måde som Frost gjorde det, må tiden vise, men materialet er i hvert fald bedre. Det eneste, der holder filmen tilbage fra den højtflyvende topkarakterer er i virkeligheden bare, at det hele er set før, og gjort lige så godt af Disney selv tidligere.

På nuværende tidspunkt er det derfor meget svært at vurdere om dette nye kapitel i Disneys imponerende portefølje kommer til at holde i længden. Tager man dog sine børn med ind, vil de helt sikkert elske det vidunderlige univers, og moralen om at finde sig selv, men aldrig på bekostning af sine rødder – og netop det er noget, vi alle kunne have godt af at blive mindet om en gang i mellem.