Det er bred ymer og knæhøj karse
Det’ lige det, jeg går og venter på. Det’ lige det, der får mig til at leve
Musicalteatret har næste år 20-års jubilæum, hvor de kan fejre, at en flok teaterinteresserede mødtes for at gøre det muligt at stå på en scene, uden at det skal blive til en levevej, men som en fritidsinteresse. Hvert år bliver der spillet en stor forestilling på Folketeatrets Store Turnéscene, og ønsker man at stå på de skrå brædder, så skal man holde øje med, hvornår der er audition, for alle, der har lyst, har en chance for at udleve drømmen her.
Det alene gør det til en helt speciel fortryllende begivenhed.
Tag ikke fejl. Det betyder ikke, at vi skal til at bruge ord som amatører og dilettanter.
Jo, altså ifølge ordbogen kan vi godt, for ordenes betydninger er gældende i sin positive forstand, men når disse ord bliver brugt i nutidens kulturdebat, er det oftest med negativ klang.
Men at få en forestilling som dette til at lykkes, ikke bare på scenen, men bag tæppet, og som forening er ikke for de skrøbelige. Der er tydeligt lagt mange søvnløse nætter i kontingentkassen, og det kan ses og mærkes. Musicalteatrets hjerte brænder for at give drømmere muligheden, og det er en fornøjelse at være vidne til.
Manuskriptforfatter Rasmus Mansachs skrev tilbage i 2010 Vi maler byen rød. The musical specifikt til Musicalteatret. Nu genopsættes den for tredje gang, og det er der en grund til.
Grunden er, at det er godt skrevet, og med de valgte sange er man som publikum sikret en tur i tidsmaskinen tilbage til neonrør, skakgulv og et flittigt brugt crepejern.
80-erne var et galleri af skarpt optegnede identitetsmuligheder, som er enhver historiefortællers våde drøm at arbejde med.
Vi mødtes i sjov, vi sværmede lidt. Men det, der var letsind, blev alvor med ét
Historien læner sig meget op ad de førnævnte identitetsøgende og skarpt optegnede typer, som 80-erne var storleverandør af. En slags Grease sat 30 år efter, men med de samme problematikker ungdommen altid går og bakser med. Her er der så tilsat et ældre ægtepar som ramme, og deres nødvendighed for at se tilbage på et liv levet og en tid, hvor alle døre stadig stod åbne, skaber en fin balance mellem lyserød tyggegummi pop og den virkelighed, der ofte står og venter, når musikken slukker.
Det er denne gang Rasmus Mansachs selv, der har instrueret, og selv om der godt kunne være skruet lidt ned for de store armbevægelser i den valgte spillestil universet er sat i, så viser flere af de medvirkende et talent for at kunne rumme den svære kunst, det er at overspille med vilje som stilart.
Her skal især Clara Dragsted Hansen, Bastian Johannes Linø og Louise Skov Stoholm nævnes.
Det er ikke nødvendigvis en selvfølge, at hvis man kan synge, så følger skuespillet med. Den årlige casting har helt sikkert mest fokus på sang, og det er sikkert at sige, at samtlige medvirkende, der er blevet udstyret med en mikrofon, har styr på deres håndværk.
Der er 28 sange med i Vi maler byen rød. The musical og der er rig mulighed for alle til at brilliere, både sammen og hver for sig.
Det går langt fra heller ikke ubemærket hen, at der er et orkester til at få musikken til at leve i stedet for spyttet ud digitalt. Tak for det.
Danserne sætter det sidste punktum for en gennemført oplevelse i musicalens tegn. Der er lidt nervøsitet at spore enkelte steder ved premieren, og der bliver stirret meget intenst på bagvæggen i salen. Det er der ingen grund til. Slip drømmen løs. I har helt styr på det.
Ta’ mig læng’re ud end lyset når og hold om mig i tusind år
Vi maler byen rød. The Musical spiller frem til den 30. april, og vælger du at drage mod Folketeatrets Store Turnéscene, så skal du ikke lade dig skræmme af det svedlugtende Grøndal Multicenter, som er det første man møder, inden man finder teatrets mere indbydende lokaler.
Du er helt sikkert garanteret en hitparade med det bedste fra 80-ernes Melodigrandprix sat i en overraskende velskrevet rammehistorie.
Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor tæppet går til efterfølgeren Vi maler byen rød. The musical 2. Med det nuværende engagement og kærlighed til musicalteater, kan det kun blive godt.
Vi maler byen rød: The Musical spiller fra 4. april til 30. april 2024.
Folketeatrets Store Turnéscene. Varigheden ca. 2 timer og 45 minutter.
Medvirkende: Mette Abildgaard • Miriam Andreasson • Maja Barløse • Michael Rask Bertelsen • Klara Luna Stege Brink • Katrine Bruun • Simon Fogh Buch • Benjamin Ersgaard • Annemari Fagerlund • Zilla Julie Finne • Caroline Bang Fredensborg • Heidi Frederiksen • Patrick Halkjær • Clara Dragsted Hansen • Barbara Engel Holmstrøm • Cherie V. Huusfeldt • Sebastian Hviid-Mahon • Klaudia Parsberg Jensen • Peter Boffy Johansen • Mie Jørgensen • Mie Lambert • Johan Bille Langebek • Bastian Johannes Lindø • Anna Skovgaard Madsen • Kia Mandsbjerg • Julie Bødker Matschafsky • Alisha Mae Williamson Meadows • Cæcilie Morild • Karoline Søe Nedergaard • Anders Kjær Nielsen • Selma Moa Papini • Allan Bjørk Pedersen • Lærke Skovhus Pedersen • Signe Nathalie Rasmussen • Renata Dias Fraga Schroll • Louise Skov Stoholm • Oliviahelene Roskjær Toft • Johan Wallin • Ida Winding • Marc Zender.
Instruktør/manuskript: Rasmus Mansachs. Koreograf: Kenneth Parsberg. Koreograf: Kenneth Parsberg. Kostumier: Lise Bak. Korleder/sanginstruktør: Jakob Blegvad Stenz. Orkesterleder: Lars Rahbek Andresen. Orkester: Emil Iversen, Oskar Wanscher, Per Hansen, Morten Boel, Lars Gram, Noah Berthou.
