Victoria

Kategori Biografen af - december 03, 2015
Victoria

Et særskilt filmeksperiment, der er tæt på at ramme perfektion.

5stars

I Victoria tilbringer vi en aften i Berlin sammen med en ung spansk pige, der sjovt nok hedder Victoria, og en håndfuld drenge som hun møder på sin vej. Det er fem helt almindelige mennesker, der ganske vidst har hver deres at tumle med, men ellers er der ikke så meget, der adskiller dem fra alle os andre.

Det lyder måske ikke som noget særligt, men hvis du jeg lige kan fange din opmærksomhed lidt længere, så skal jeg nok forklare hvorfor.

Som en, i en meget eksklusiv skare, er filmen optaget i én enkelt indstilling. Det betyder ingen tricks, ingen snydeklip, hele filmen er én optagelse. Dette er i sig selv en meget vovet gimmick, der givetvis vil fange de fleste interesse til at begynde med, men hurtigt ville virke temmelig langhåret, hvis ikke der var noget ordentligt indhold i filmen også – og gudskelov for os, så er der masser af gode grunde til at filmen er noget særligt.

En simpel, men gribende fortælling.
Skuespillet er i virkeligheden det, der bærer filmen. Det virker som om skuespillerne er blevet frigjort af dogmet om den ene optagelse, og derfor opfører sig helt naturligt, fordi de ikke skal prøve og se godt ud, men holde masken i to timer. Særligt Laia Costa er skræmmende autentisk som Victoria. Uden hende ville man slet ikke på samme måde føle og forstå, hvorfor hun i løbet af filmen træffer valg, der til tider kan virke uforståelige.

Denne minimalistiske tilgang til den visuelle fortælling afspejler sig også i en lydside, der kun i meget velvalgte øjeblikke bliver forstærket af lidt svag, men vejledende instrumental musik. Det er frækt at efterlade skuespillerne blottet på denne måde, og i de fleste tilfælde ville det være øjenrullende irriterende, men når det lykkes som her, er det med til at suge en helt ind i filmens univers.

Lidt for lang.
Det eneste man, med en hvis troværdighed kan kritisere filmen for, ud over det mærkværdige i, at de i en tysk film hovedsagelig taler engelsk, er længden.

Efter halvanden time når historien et naturligt højdepunkt, hvor vi bogstaveligt talt afslutter cirklen. Det er et smukt og poetisk øjeblik, der med sin ambivalente stemning ville have efterladt seeren til sin egen fantasi – men så fortsætter filmen.

Herefter følger en lidt for forudsigelig jagtsekvens, der paradoksalt nok havde fungeret bedre, hvis man måtte klippe noget af de overskydende væk. Det er som om folkene bag er blevet lidt for glæde for deres eget dogme, og derfor går planken helt ud.

Alt dette er selvfølgelig en lidt vattet kritik, fordi selvom det bliver trukket en smule i langdrag hen imod slut, så er det hele tiden spændende.

Victoria er en enestående filmoplevelse, meget mere behøves der egentlig ikke siges. Filmen er ganske vist lidt grov i kanterne og er lidt for lang, men på trods af, eller netop på grund af den minimalistiske tilgang til filmmediet, fortælles en smuk og intens historie, der helt klart er værd at se.

  • Release Date: 12/3/2015
Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.