Vintersilhuetter

Kategori Teater af - november 18, 2022
Vintersilhuetter

Hvor eventyret gror

Riddersalen er en oplevelse i sig selv. Småt, men godt og et glimrende sted at lyse sin nysgerrighed ud i vintermørket, for at se hvilken teaterrejse, der venter det lille spirende teaterhjerte.

Det er jo ikke udelukkende børnenes teater, men denne dag er det os voksne, som er på besøg i deres verden, og Riddersalen ved med millimeter præcision, hvordan man opererer på et ungt følsomt hjerte, så intet går i stykker, men verdens alvor stadig bliver fortalt og siver ind.

Foto: Dennis Westerberg

Så er der for alvor julehygge
Kakkelovnen bliver tændt, fortællerstolen bliver fundet frem, og bogen med H.C. Andersens eventyr bliver åbnet. I en vidunderlig blanding af skuespil, sang, musik, dukketeater og papirklip, får vi uddrag fra Grantræet, Snemanden, Den grimme ælling og pigen med svovlstikkerne.

Jeg begynder at blive ængstelig og nervøs, for når vi når det punkt i enhver historie, hvor det bliver svært, der hvor livet for alvor viser sig fra sin skyggeside, så bliver der drejet af og afværget med teaterrøg, sang og hygge.

Forståeligt. Man kan ikke bare invitere til julehygge og så smide grantræet i kakkelovnen, smelte snemanden og lade pigen sidde der og dø af kulde. Men det er faktisk det, der sker.

Med en fin lille usynlig sløjfe vender vi til sidst tilbage og de, for de små, men også for de store, voldsomme kendsgerninger, som også er så stor en del af værkerne fra poesiens mester, får sin slutning. Men børnene er med. De forstår. De accepterer. Det gør de, for her er ikke et teater, der taler ned til børn. Her bliver de mødt i øjenhøjde.

Foto: Dennis Westerberg

Ikke for voksne sarte sjæle
Jeg sidder derimod og klamrer mig til min stol, og kæmper for at holde tårerne tilbage, for “Nu dør der én!” sagde den lille, for gamle mormor, som var den eneste, der havde været god mod hende, men nu var død, havde sagt: ”Når en stjerne falder, går der en sjæl op til Gud.”

Min sidemand, som jeg ikke kender, skæver op på mig. Han er seks år gammel, gætter jeg på, og hvisker til mig. ”Det er ok. Jeg har set den før. Det bliver jul om lidt.”

Det bliver jul om lidt. Men før det skal du en tur i Riddersalen. Det er ganske vist.

Foto: Dennis Westerberg


Vintersilhuetter kan ses i Riddersalen fra 17. november – 18. december 2022
Forventet varighed: 60 minutter uden pause.
Forestillingen kan ifølge Riddersalen ses af hele familien – anbefales fra 6 år.


Medvirkende: Lisbeth Gajhede, Karoline Munksnæs, Erik Olsen og musiker Hans Find Møller

Manuskript: Anna Panduro frit efter H.C. Andersen. Instruktør: Mikala Bjarnov Lage. Instruktør genopsætning: Solveig Weinkouff. Scenografi: Laurids Bøcher Poulsen, Pille Behrendt og Sigurd Dissing. Dukker og rekvisitter: Sigurd Dissing. Kostumedesign og systue: Pille Behrendt. Lysdesign: Sonja Lea. Lyddesign: Gregers Kjar. Afvikler og lydtekniker: Erik Christoffersen Arrangør og komponist: Thomas Dinesen. Teknik: Laurids Bøcher Poulsen og Sigurd Dissing Produktionsleder og scenemester: Laurids Bøcher Poulsen

This post was written by
Bo Dalum (f. 1977) far til film og tv som klipper. Romanforfatter med tendens til armsvingende udbrud af protestdigte, iført usynlig retfærdighedsuniform med dinglende sildesalat optjent på baggrund af evig undren over menneskers opførsel.
Kommentarer er lukket.