En absurd og til tider gribende historie, der er kompetent fortalt.

I denne langt ude, men rigtige historie finder vi den unge massør David Packouz (Miles Teller). Det har aldrig nogensinde været i nærheden af hans drøm, men nu er hans liv endt med at består af at massere rigmænd for en ussel hyre. Alt ser dog ikke sort ud, for han har en kæreste, der elsker ham og et barn på vej, men han kan på trods af succesen på hjemmefronten ikke slippe følelsen af at være en fiasko. Da han så møder barndomsvennen, Efraim (Jonah Hill), der tilbyder ham muligheden for rigdom ved at sælge våben til hæren, skal han ikke bruge særlig megen tid på at blive overtalt. Og det er startskuddet på en absurd historie, om de fundamentale problemer, der eksisterer i krigsøkonomien.

Ådselædere.
For du spørger nok dig selv, hvordan det kan lade sig gøre for to temmelig inkompetente personer at tjene penge på noget så stort som den amerikanske hær, men det er netop fordi hæren er så stor, at det kan lade sig gøre. Alle og enhver kunne efter Irak-krigen byde på militærkontrakter, og så længe Efraim og David underbød de andre kunne de leve et behageligt liv over evne, som et par ådselædere, der spiser resterne fra de store rovdyr. Det eneste problem er bare, at de ikke er alt for skarpe, hvorfor der heller ikke går længe inden problemerne begynder at hobe sig op.

Jonah Hill spiller mod forventningerne en rendyrket patologisk løgner, og det er både foruroligende og underholdende at se, hvordan han formår at skifte ham alt efter hvem han taler med. Det er dog en meget stereotyp karakter, men Hill er så tydeligt begejstret for at spille et komplet røvhul og så akavet, at det er nemt og se bort fra den manglende dybde, fordi det er så betagende at se ham folde sig ud på skærmen. Milles Teller efterlader imidlertid ikke det store indtryk, til trods for hans flotte præstationer i film som Spectacular Now og Whiplash, men det skyldes mest af alt, at han er vores anker i en historie, der bliver mere og mere grotesk.

En helstøbt film.
War Dogs er stik mod alle mine forventninger en helstøbt, underholdende og vedkommende film. Miles Teller og Jonah Hill spiller godt over for hinanden, som henholdsvis idioten og psykopaten, mens filmen har sin helt egen stil, som den holder hele vejen, hvor historien fortælles som var det en roman. Denne visuelle distance til fortællingen er også med til at fremhæve, hvor absurd det hele er, og for alvor udstille de fundamentale problemer i krigsøkonomien, når to tåber kan komme så galt afsted.

Der er selvfølgelig en masse overordnede problemer i karakteristikken af Miles Tellers David som værende delvist uskyldig, selvom han uden tvivl ikke har været det, og så er de kvindelige personer virkelig blevet skubbet i baggrunden. Jeg kedede mig dog på intet tidspunkt og blev flere gange grebet af historien, og når filmskaberne endda forsøger at eksperimentere med det stilistiske udtryk uden at være selvsmagende, så er det svært ikke at blive begejstret.