Musikforestillingen Natasja sejrer i Operaen
Ey, Danmark, hva’ sker der for dig?
Jeg tog bus nummer 8, men jeg kørte for langt. Det føltes unaturligt ikke at stå af, men fortsætte til finkulturens højborg. Men lige meget hvor musikken spiller, så er der fest, og det var umuligt for publikum at blive siddende på deres fine tildelte stol. Jeg har oplevet meget i år, men at se og høre en udsolgt Store Scene i Den Kongelige Opera synge og råbe ”gi´mig ungeren igen, vi vil ha´ ungeren igen,” mens generationen, der var unge voksne dengang, dansede side om side med de nye unge voksne, der har fundet eller arvet musikken og Natasja. Det var fantastisk og livsbekræftende.
Tager hele DK med mig, nu overtager prinsesserne slottet
Der kan ikke være nogen tvivl om, at musikforestillingen Natasja sejrer i Operaen, men det er ikke uden udfordringer. Første halvdel af 1. akt er en smule undervældende og kunne, i sin mangel på scenografi og rekvisitter, være opført i en hvilken som helst black box. Det er selvfølgelig overlagt og en del af forestillingens stil, hvor netop scenografien, rekvisitterne og videoprojektionerne eskalerer til et gigantisk klimaks, hvor ALLE må overgive sig til musikkens væsen og Natasjas geniale tekster.
Men netop fordi, at der ikke er noget, der kan distrahere sanseindtrykkene, bliver det alt for hurtigt meget tydeligt, at manuskriptforfatter Clemens Telling har forsøgt at skrive dialogen på rimende vers, som på papiret giver fin mening, men i udførsel til tider bliver tåkrummende pinligt at overvære.
Dramaturgisk er musikforestillingen ofte en indforstået fortælling til de indviede, så hvis du ikke allerede kender Natasjas historie og tror, at det er det, du som publikum får, så skal der læses op på hendes alt for korte men begivenhedsrige liv inden.
Men det var tydeligt denne aften, at alle var med på samme beat.
Mest opsigtsvækkende var de mange unge kvinder, der efter forestillingen stod i foyeren med blanke våde øjne og hævede kinder. Endelig var de kommet så tæt på en Natasja koncert, som det nu kan lade sig gøre, så mange år efter kunstnerens død.
Gå i byen, lad det sure fjæs blive hjemme. Lad de positive tanker bestemme
Fem sangere, fire mandlige dansere og vores alle sammens Pharfar deler mere end 20 roller i musikforestillingen. Cisilia Ismailova, Feven Geles og Roberta Hilarius Reichardt deles om at vise de mange sider af Natasja, og den konstruktion glider ubesværet ind og ud af spotlyset.
Sangene og stemmerne sidder lige i skabet.
Pharfar er ikke skuespiller, men det er betryggende, at han netop med sin tilstedeværelse sætter et stempel af autenticitet.
Caroline Henderson er virkelig sjov, men kommanderer også som forventet respekt.
Trine Appel står lidt alene med den største opgave, da hun både har opgaven som fornuften, den altid bekymrede forælder, læge, og plat pop producer. Hun skal, lige som de andre, kæmpe sig igennem noget af den dialog, som absolut ikke skulle være skrevet på vers eller rim, eller hvad man har lyst til at kalde det, men skal samtidigt forsøge at repræsentere forestillingens teater del. Det er godt kæmpet i en helhed, der ikke helt inviterer til teater. Danserne og koreografien af Toniah Pedersen virkede ikke konstrueret, men lige så naturlig som et bankende hjerte.
De bukker for lyrikken og for suset af min vinge
Lion Musicals skriver selv at: ”Natasja ramte os alle. Med musik, der gik i fødderne såvel som følelserne. Derfor er det også kun passende, at hyldesten til Natasja opføres på en af de største og mest ikoniske scener i Danmark.” Men jeg er ikke helt enig i scenevalget.
Selv om det var en sjov og uforglemmelig oplevelse at se og opleve denne musikforestilling i Operaen, så var det lidt som at se en løve i et bur i zoo i stedet for på savannen.
Hvis samme forestilling var blevet opført i Den Grå Hal, var det med sikkerhed gået ned i historien som en, ”Jeg var der,” begivenhed.
Det er ikke helt tilfældet nu.
Med lidt held bliver forestillingen inviteret til næste års Roskilde Festival, måske på Arena. Det ville være en passende afslutning på en i forvejen fantastisk hyldest.
Du skal se Natasja, hvis du vil opleve musik med tekster de fleste i dag sukker efter at kunne skrive. Hvis du vil være en del af festen og hyldesten, eller hvis du (bare) har brug for en fed aften i byen.
Natasja spiller i Operaen i København: 13. juli – 03. august 2023.
Varighed: 2 timer og 20 minutter inkl. Pause.
Medvirkende: Cisilia Ismailova, Feven Geles, Caroline Henderson, Pharfar, Roberta Hilarius Reichardt, Trine Appel, Luc Boris André Kouadio, Ibrahim Ukash Flensborg Madsen, Oliver G. Zohore Bergstedt, Suad Demirovic. Musik og sangtekster: Natasja Saad, Pharfar, Saqib Hassan, Rasmus Seebach, Nicolai Seebach, Rune RK, Volmers World, Kenneth Bager m.fl. Manuskript & idé: Clemens Telling. Instruktør: Nikolaj Cederholm. Koreograf: Toniah Pedersen. Kapelmester: Pharfar. Foto: Morten Rygaard. Produceret af: Lion Musicals i samarbejde med Live Nation og Clemens.
