Sky66en

Teater ‐ februar 23, 2023
Lukket for kommentarer

Hvis ellers jeg ikke husker min H. C. Andersen helt forkert, så er der grund til at være bange for skyggen. Den klæder sig som et menneske, den har lært at være menneske, den har besluttet, at rollerne skal byttes om, og den lærde mand, som tidligere var skyggens, skal vi kalde det ejer, skal henrettes, da han ikke vil være skyggens skygge…

Læs mere

Hele Danmarks Grethe

Teater ‐ februar 23, 2023
Lukket for kommentarer

Folketeatret viser endnu engang, at de, især med deres turneforestillinger, er deres målgrupper bevidst, og at de mestrer at ramme plet i målskiven på den del af folket, som en pågældende forestilling sigter mod.
Min generation kender Grethe Sønck som hende, der altid lå og fægtede med arme og ben på gulvet i underholdningsprogrammet Gæt og Grimasser. Men generationerne før mig, kender hende for så meget mere, og det er netop dem, som får sig en rutsjebanetur i nostalgiens luner…

Læs mere

Kysset

Biografen ‐ februar 23, 2023
Lukket for kommentarer

Kysset er en film med flere sider, men ikke nødvendigvis dem, du havde håbet og forventet.
Fortællingen tager os tilbage til 1913, i tiden før den første verdenskrig. Her møder vi den unge Anton, der ønsker at genrejse sin families ære, efter hans far forlod dem alle uden en skilling til deres navn, ved at blive officer. På kasernen i Næstved bliver han ved et skæbnetræf inviteret hjem til den lokale baron. Senere på aftenen inviterer han baronens datter, Edith, op til dans, men opdager pludseligt, at hun er lam fra hoften og ned. Ramt af skam og med stor medlidenhed forsøger Anton at gøre skaden god igen, men i takt med, at han besøger Edith gentagende gange, begynder hun at forelske sig i ham, alt imens han langsomt bliver mere og mere fortvivlet over, hvad han føler, og hvad, der er ærefuldt…

Læs mere

Cocaine Bear

Biografen ‐ februar 23, 2023
Lukket for kommentarer

Cocaine Bear er nok en af de ringeste film, jeg kan mindes at have set længe. Det er som om, at filmen er blevet lavet af folk, der ikke ved, hvad en sort komedie er, men som ikke desto mindre har fået til opgave at lave en alligevel. Det er en svær genre at mestre, fordi det ligger i konceptet, at vi skal grine af noget, der ikke på overfladen er morsomt – i dette tilfælde en skæv bjørn, der jagter og dræber tilfældige mennesker på meget blodig vis – men hvor tingene bliver præsenteret på en måde, hvor man som tilskuer kan grine af det absurde i situationerne. Problemet er dog bare, at det aldrig er morsomt, og det er ikke engang det eneste problem ved filmen…

Læs mere

Alting er noget 2.0

Teater ‐ februar 19, 2023
Lukket for kommentarer

På et sproglaboratorie bliver ord til sætninger som bliver til digte, som bliver til tanker, som bliver til fortællingen om Naja Marie Aidt.
Med en næsten naiv tilgang til ordene oplever vi, eller genoplever vi, nye eller kendte stemninger, der belyser store, lange eller korte værker. Når jeg skriver naiv, mener jeg det ikke negativt, nej, med en undren og nysgerrighed, men også en lidt nervøs og ængstelig tilgang, som ellers, for det meste, kun ses i værter, der laver fjernsyn for børn, vender og drejer bøger, papir, videokameraer, mikrofoner. Der bliver optaget, der bliver sunget, der bliver filmet, der bliver tænkt, og der bliver leveret…

Læs mere

Stalins død

Teater ‐ februar 18, 2023
Lukket for kommentarer

Nicolei Faber har sammen med et hold af intenst engagerede skuespillere skabt en samfundskommentar og et stykke kunst, der rammer sin nutid som et slag i ansigtet. Det kan ikke blive bedre end det her.

Stalins død udkom først som to grafiske noveller i 2010 og 2012 skrevet af Fabien Nury og tegnet af Thierry Robin. I 2017 blev novellerne med stor succes filmatiseret af Armando Iannucci.
Nu kan du se værket opsat på Nørrebro Teater, og det burde du gøre, da et stykke teaterhistorie er ved at blive skrevet på Ravnsborggade…

Læs mere

Ant-Man and the Wasp: Quantumania

Biografen ‐ februar 15, 2023
Lukket for kommentarer

Den tredje film om myremanden, med den mundrette titel, Ant-Man and the Wasp: Quantumania, er en overraskende broget en af slagsen.

De to forrige film har været kendetegnende ved, at lige så lille hovedkarakteren kan transformere sig selv, lige så små og isolerede har handlingen været. Scott Lang, som manden i superheltedragten hedder, er ikke nogen stor helt, men en fraskilt far, hvis største bekymring i livet er sin datter, der nu er blevet en teenager. Historierne har derfor også meget passende fået lov til at forblive meget personlige og fjollede, med et fokus på personerne i hans liv, også selvom de fleste Marvel-film, centrerer om masseødelæggende superskurke og lige så stærke superhelte…

Læs mere