Skuespillerne fra Eventyrteatret har dårligt nok nået at lægge det lange hår bag sig, før nissehuerne er fundet frem. Forestillingen Rapunzel spillede sidste gang i Glassalen den 23. oktober, og her nu en måned senere, står 24 børn og unge klar med den julemagi som vi lige står og mangler…
Læs mere
Jeg tror, at jeg har skrevet det mange gange før, men det er noget, som fortjener at blive nævnt igen. Det er ikke til at komme udenom, at Disney i dag er så stor en magtfaktor og spiller i filmindustrien, at de ikke bare er genredefinerende, men også til trods for, at alle gerne vil ligne dem, stadig har deres helt egen stil og tone, så man aldrig er i tvivl om, at man sidder og ser en film fra Mickey Mouse-fabrikken…
Læs mere
Det er meget svært for mig at bedømme den her film. Fordi skåret helt ind til benet, skal jeg prøve at vurdere, om det er lykkes at skabe en romantisk gyser. Svaret er helt objektivt ja, fordi kærlighedsfortællingen mellem Maren og Lee fremstår troværdig, og så bliver der heller ikke holdt tilbage med uhyggen. De to mennesker finder ikke bare et fælles ståsted, gennem deres rodløse tilværelse, men også deres hang til menneskekød, er noget, der binder dem sammen. De to skuespillere, Timothée Chalamet og Taylor Russel, gør det også godt, men det er i den gyselige del, at kæden knækker for mig…
Læs mere
Jon Hamm og co. har kastet sig ud i noget af et projekt. Baseret på de amerikanske knaldromaner fra 1970’erne om den ihærdige journalist, Irwin Maurice ”Fletch” Fletcher, der senest blev spillet af Chevy Chase i 80’erne, får vi nu et moderne bud på, hvordan den lettere forvirrede, irriterende, men også charmerende journalist kan se ud. Det involverer bl.a. en stjålet malerisamling, et mord og en efterforskning, der hele tiden går fra dårligt til værre…
Læs mere
Det er ikke noget nyt, at når man er ung, så gør man dumme og ikke særligt gennemtænkte ting. Det er det, forestillingen gerne vil vise og tale om. 20-årige Cat får ikke opfyldt sine behov, der står i skyggen som et monster. Dette behov bliver perfekt visuelt vist og fortalt med ansigtsløse skyggeskabninger, der minder om en blanding mellem ”Where the Wild Things Are” og ”Donnie Darko.”
Læs mere
Det er jo ikke udelukkende børnenes teater, men denne dag er det os voksne, som er på besøg i deres verden, og Riddersalen ved med millimeter præcision, hvordan man opererer på et ungt følsomt hjerte, så intet går i stykker, men verdens alvor stadig bliver fortalt og siver ind…
Læs mere
The Menu lægger ikke skjul på, at det er en kritik af det globale klassesamfund, vi har i dag, hvor de rige har mere end de nogensinde kan nå at bruge, men alligevel snyder og bedrager i et væk, mens resten må kæmpe for dagen og vejen. Men i stedet for at fremstille det i den klassiske socialrealistiske ramme, som vi er så dygtige og vant til i norden, får vi det serveret i en noget mere lækker og genreudfordrende indpakning. For det er ganske vist en gyser, hvor ingen kan vide sig sikre på, hvad den afsporede chefkok, der har fået nok af de rige, kan finde på at udsætte sine gæster for, men der er også hele tiden plads til at latterliggøre de velhavendes hykleri og selvoptagethed…
Læs mere
