The Menu lægger ikke skjul på, at det er en kritik af det globale klassesamfund, vi har i dag, hvor de rige har mere end de nogensinde kan nå at bruge, men alligevel snyder og bedrager i et væk, mens resten må kæmpe for dagen og vejen. Men i stedet for at fremstille det i den klassiske socialrealistiske ramme, som vi er så dygtige og vant til i norden, får vi det serveret i en noget mere lækker og genreudfordrende indpakning. For det er ganske vist en gyser, hvor ingen kan vide sig sikre på, hvad den afsporede chefkok, der har fået nok af de rige, kan finde på at udsætte sine gæster for, men der er også hele tiden plads til at latterliggøre de velhavendes hykleri og selvoptagethed…
Læs mere